Trump bløder op: Åben for at udskyde toldforhøjelser på Kina
Donald Trump.
Foto: Ritzau Scanpix.
Politik Af
Den amerikanske præsident Donald Trump er åben over for at passere den fastsatte deadline, den 1. marts, uden en handelsaftale og alligevel ikke straks gennemføre den varslede toldforhøjelse på kinesiske varer.

Det skriver Bloomberg News.

- Hvis vi er tæt på en aftale, hvor vi tror, vi kan lave en rigtig aftale, og at det vil ske, kan jeg se mig selv lade det glide en kortere periode, sagde Trump til journalister i forbindelse med et regeringsmøde i Det Hvide Hus tirsdag.

- Men generelt er jeg ikke tilbøjelig.

I november sidste år indgik præsident Trump en 90 dages våbenhvile i handelskrigen med sin kinesiske modpart, præsident Xi Jinping.

Efter indgåelsen af våbenhvilen har de to lande sat sig til forhandlingsbordet i en mere struktureret proces. Det har også betydet, at planlagte toldforhøjelser fra USA's side på kinesiske varer for 200 mia. dollar fra 10 til 25 pct. blev udsat fra 1. januar til den 2. marts.

Mandag tog de amerikanske topforhandlere i dialogen med Kina, handelsrepræsentant Robert Lighthizer og finansminister Steven Mnuchin, til Kina, hvor de i denne uge skal mødes med vicepremierminister Liu He.

Målet er at nå en handelsaftale mellem de to lande, men det ser sværere og sværere ud at nå et resultat, inden våbenhvilen officielt udløber den 1. marts.

I sidste uge slog præsident Donald Trump også fast, at der ikke er udsigt til et nyt møde mellem ham og præsident Xi Jinping, inden den fastsatte deadline den 1. marts. Samtidig fortalte Trumps nærmeste økonomiske rådgiver, Larry Kudlow, at der var "betydelig" afstand mellem parterne.

Rådgivere i den amerikanske regering har ifølge Bloomberg News påpeget, at denne uges møder er vigtige for at demonstrere fremgang i forhandlingerne. En af de store knaster er dog teknologiområdet, hvor USA og præsident Trump har beskyldt Kina for at stjæle amerikansk viden, da Kina kræver teknologioverførsel fra udenlandske virksomheder til lokale partnere, hvis der skal gives adgang til det kinesiske marked.

Analytikere har peget på, at en aftale i første omgang måske ikke vil omfatte dette område, hvilket i ifølge Bloomberg News flere af Donald Trumps stærkeste støtter i handelskrigen netop frygter.

/ritzau/FINANS

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Nye trends ændrer måden vi rejser på

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Nyt rekordregnskab fra Jysk: "Det er et resultat, som vi i familien er meget tilfredse med"

Kapitalfond slap af med Sportmaster: Nu er direktør fortid efter mindre end ét år

Investor Live: Virusfrygt banker C25-indekset ned med 1 pct.

Chefstrateg om frygt for kinesisk virus: "Der er derfor også lagt op til fald når de europæiske aktiebørser åbner her til morgen"

Mens du sov: Frygt for Corona-virus sender aktier og futures ned

Danskerne købte boliger for rekordhøjt beløb i 2019

Finanstilsynet: Engangsgevinster kan ikke længere redde bankerne fra de negative renter