Politik Af
Skatteministeriet beskriver ifølge DR i sin klage over advokatfirmaet Bech-Bruun til Advokatnævnet, at man ser risiko for, at advokatfirmaet sender fortrolig information til sine kunder.

Klagen over Bech-Bruun er kommet, fordi Bech-Bruun har arbejdet både for staten og for selskaber, der er anklaget for svindel med udbytteskat.

Det kan gøre det sværere for staten at få nogle af de over 12 milliarder, der er svindlet for i den store udbyttesag, tilbage.

"Der er en risiko for, at viden fra advokatundersøgelsen utilsigtet kan tilflyde de forkerte personer. Det vil kunne vanskeliggøre den strafferetlige efterforskning og medføre risiko for, at beviser destrueres, og aktiver bringes i sikkerhed," skriver Skatteministeriet i sin klage over Bech-Bruun til Advokatnævnet ifølge DR, og fortsætter:

"Risikoen for videregivelse af fortrolige oplysninger fører dermed til en konkret begrundet risiko for den danske stats mulighed for at få det svindlede tilbage."

Bech-Bruun: Ingen kommentarer

Klagen er kommet efter det blev opdaget, at Bech-Bruun har rådgivet en stribe af de firmaer, der uretmæssigt har trukket milliarder ud af statskassen ved at kræve refusion af udbytteskat fra aktier, de ikke reelt har ejet.

Samtidig stod Bech-Bruun for en større rapport om sagen bestilt af Skatteministeriet i 2017. Her fik advokatfirmaet ifølge DR adgang til en stribe fortrolige dokumenter.

Bech-Bruun har blandt andet rådgivet North Channel Bank, der er stævnet for fusk for flere milliarder, samt to canadiske pensionskasser, som staten har sagsøgt i sagen.

"Objektivt set er der risiko for, at Bech-Bruun kunne anvende fortrolig viden fra det tidligere hverv ved repræsentation af de pensionsplaner," står der i klagen ifølge DR.

Bech-Bruun har ikke ønsket at kommentere på oplysninger, skriver selskabet i en SMS til DR.

"Vi har ingen kommentarer til sagen, så længe den verserer, af respekt for Advokatnævnets arbejde," skriver selskabet.

/ritzau/

Eksklusiv invitation: Kom tæt på Danmarks største skatterøveri

Kom helt tæt på den store udbytteskandale, hvor Skat blev lænset for 12,3 mia. kroner. Det sker i et eksklusivt læserarrangement, hvor tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et unikt indblik i hele sagens forløb og dens konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Meld dig til her.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Magtkamp splitter Sydbank-bestyrelse

Aktier: "Skuffende" Fed-melding vendte minus til plus på Wall street

Danske Bank: Sådan skal du investere ovenpå FEDs rentemelding

Lunde: Sydbank vil være selvstændig - det bliver dyrt

Apple vs Vestager: Vigtig styrkeprøve om 13 mia euro

Fed-chef: "Udsigterne er fortsat positive trods modsatrettede vinde"

Chefstrateg: Trump-tweet giver ingen mening - Powell er klar til at reagere

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision

Finanshus erkender: Udstedte 80 fejlfyldte skatteattester til pensionskassers refusion af udbytteskat for trecifret millionbeløb