Immigrationspolitik kan igen lukke statsapparatet i USA
USA's præsident, Donald Trump, kan ikke få sin immigrationspolitik igennem Kongressen, hvor oppositionen styrer det ene kammer og er begyndt at rejse modkrav. Trump ses her, da han tidligere på måneden afgav sin status på nationens tiltand til Kongressen.
Foto: Doug Mills/Ritzau Scanpix
Politik Af
Inden fredag skal de to partier i USA's kongres nå til enighed, hvis dele af landets statsapparat skal undgå påny at lukke ned.

Særligt hvad angår immigrationspolitik har de to partier svært ved at blive enige, og søndag kollapsede forhandlingerne.

Det konfliktfyldte og kompromisløse politiske miljø kan meget vel fortsætte de næste små to år, inden der igen skal være præsidentvalg, vurderer chefredaktør på netmediet Kongressen Anders Agner Pedersen.

"Man skal ikke forvente noget som helst tværpolitiske samarbejde, før præsidentvalget er overstået i november 2020. Stemningen er så forpestet mellem partierne," siger han.

Ifølge nyhedsbureauet AP er der to elementer i forhandlingerne, der får dem til at sande til.

Den republikanske præsident Donald Trump vil have 5,7 mia. dollar til en mur eller en barriere langs grænsen til Mexico. Det nægter demokraterne.

"Man kan ikke tage en nedlukning af bordet, og man kan ikke fjerne de 5,7 milliarder," siger Mick Mulvaney, der er fungerende stabschef i Det Hvide Hus, til tv-stationen NBC.

Derudover har demokraterne ifølge AP også rejst sit eget krav. De vil have et loft over, hvor mange immigranter USA's immigrations- og toldmyndigheder (ICE) kan tilbageholde.

Republikanerne har svaret igen, at illegale immigranter, der har begået kriminalitet, ikke må tælle imod et sådan loft.

Men ifølge Demokraterne skal loftet netop sikre, at ICE fokuserer sine kræfter og færre pladser på de illegale immigranter, der har begået kriminalitet, og i stedet undlader at tilbageholde illegale indvandrere, som har et arbejde og ikke begår kriminalitet.

Ifølge Anders Agner Pedersen bliver immigrationspolitikken centralt for amerikansk politik på grund af præsidenten og præsidentvalget i 2020.

"Demokraterne ved godt, at muren er Trumps vigtigste valgløfte," siger han.

"Man ved derfor, at det ikke kun er en svækkelse af Trumps muligheder for genvalg, men også en styrkelse af hvem end den demokratiske kandidat bliver."

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    EU vil presse Storbritannien til at betale brexit-regning i ugerne efter no-deal

    17-årige Christian er det nye danske Formel 1-håb

    Slap af for en nat i Roxettes seng

    Går Vestas efter at købe presset indisk konkurrent? – derfor kan det ifølge analytikerne give god mening

    Efter rekordår: Ree taber 400 mio kr på aktier

    Hun slap ud af fanatismens klør

    Rygtet Vestas-emne sendt til vejrs på børsen i Indien

    Hvidvaskjæger afviser over for svensk medie at shorte bankaktier

    Olieprisen er tæt på at have toppet - nedgang i verdensøkonomien vil sætte sig i prisen