Højrepartier står til storsejr ved italiensk regionalvalg
Italiens indenrigsminister og partiformand for Lega Matteo Salvini ved en pressekonference i Abruzzo.
Foto: Scanpix
Politik Af
En koalition af højrefløjspartier står til en klar sejr ved søndagens regionalvalg i Abruzzo i det centrale Italien.

Det skriver det politiske medie Politico.eu på baggrund af prognoser fra italienske medier.

Koalitionen, der ledes af det indvandrer- og EU-kritiske Lega, og dens spidskandidat, Marco Marsilio, står ifølge prognoserne til at få knap 50 pct. af stemmerne.

Det er næsten 20 pct. mere end den socialdemokratiske kandidat fra Det Demokratiske Parti, der står til at få lige under 30 pct. af stemmerne.

Det er første valg, hvor de to nuværende regeringspartier i Italien, Lega og Femstjernebevægelsen, står over for hinanden, siden de blev enige om at gå i regering sammen efter sidste års parlamentsvalg.

Resultatet er en stor sejr for Legas partiformand, indenrigsminister Matteo Salvini, der har ført en aktiv kampagne forud for søndagens valg.

Omvendt kan resultatet ses som lidt af en øretæve for Femstjernebevægelsen.

I en lang række målinger har partiet ligget på en andenplads, men Femstjernebevægelsen må altså tage til takke med tredjepladsen og knap en femtedel af de afgivne stemmer.

Ved parlamentsvalget i marts blev bevægelsen det største enkeltparti, mens Legas alliance med partier fra centrum-højre fik flest pladser i parlamentet.

Lokalt vandt Femstjernebevægelsen næsten 40 pct. af stemmerne i Abruzzo, og søndagens valg tegner i så fald til at ende med en halvering.

Salvini har forud for valget sagt, at valgresultatet ville vise det etablerede politiske system, at "dets dage er talte".

"Vi vil skrive historie, og vi vil sende et klart signal til EU," sagde han ved sit sidste store valgmøde.

Abruzzo er Italiens mindste region målt på befolkningsstørrelse. Der bor cirka 1,3 mio. mennesker i regionen, der er kendt for sine mange nationalparker.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Sløjt regnskab øger presset på Mærsk-boss

    USA: Faldt på svage industrital og skuffende regnskaber

    Christian Stadil: Der er sket afhøringer i Schriver-sag

    Boet efter Michael Jackson sagsøger HBO for 100 millioner dollar

    Amerikanske banker tjente 1560 mia kr i 2018

    Verdens største bi er fundet for første gang siden 1981

    Briter opgiver at nå handelsaftaler med Japan og Tyrkiet inden brexit

    Citigroup i penibel guldsag med Venezuela

    Niels Lunde: Tør du købe en Mærsk-aktie af Søren Skou?