USA sender tusinder af soldater til grænsen mod Mexico
Foto: Scanpix
Politik Af
Den amerikanske regering har besluttet at sende yderligere 3750 soldater til landets sydlige grænse mod Mexico.

Det melder det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, ifølge nyhedsbureauet AFP.

De ekstra tropper skal yde "ekstra støtte" til grænsemyndighederne, der overvåger den mere end 3000 kilometer lange grænse. I forvejen er 600 soldater udstationeret ved en række grænseovergange.

"Tropperne vil i udgangspunktet være udstationeret i 90 dage, og vi vil fortsætte med at evaluere hvilken indsats, der kræves for at beskytte og sikre den sydlige grænse," skriver fungerende forsvarsminister Patrick Shanahan i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, to dage efter at USA's præsident, Donald Trump, luftede idéen om at erklære en national undtagelsestilstand, hvis ikke Kongressen godkender et budget, der indeholder finansiering af en grænsemur.

"Med karavaner marcherende gennem Mexico med retning mod vores land, må Republikanerne være forberedt på at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre stærk grænsekontrol," tweetede præsidenten efter udmeldingen fra Pentagon.

"Demokraterne gør ingenting. Hvis der ikke er nogen mur, er der ingen sikkerhed. Menneskesmugling, narkotika og alle slags kriminelle - bliv væk," lød det fra præsidenten på det sociale medie.

Trumps krav om 5,7 mia. dollar til en mur mellem USA og Mexico gjorde, at store dele af den offentlige sektor i USA blev lukket ned kort før jul. Det skete, efter at Trump havde afvist et budgetforslag, der ikke indeholdt den ønskede finansiering.

Hundredtusindvis af offentligt ansatte er dog igen sendt tilbage på arbejde, efter at Trump 25. januar underskrev et midlertidigt budget.

Indtil videre er der kun åbnet for statskassen i tre uger - indtil den 15. februar.

Donald Trump afviser ikke at udløse en ny nedlukning, hvis han ikke får sine penge til den omstridte grænsemur.

Demokraterne, der har flertallet i Repræsentanternes Hus, det ene af Kongressens to kamre, har gentagne gange kaldt soldaterne langs grænsen for politisk teater og symbolpolitik.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Storaktionær i Arkil Holding vil købe samtlige B-aktier

Novozymes' salg skuffer efter problemer i USA: "Det er klart at vi ikke er umådeligt tilfredse"

Aktieluk i Europa: Tysk softwarekæmpe tordnede i vejret

DTU går sammen med Ørsted og Vestas: Kunstig ø i Nordsøen skal opsamle enorme mængder energi fra havvind

Panalpina udvider i Sydamerika

Aktier i ny rekord: "Recessionsfrygten er sparket til hjørne"

Førsteminister kræver ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed efter brexit

Christian Friis Bach stopper som generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp

Markedet lukker: Novozymes endte på hælene efter svagt regnskab