Avis: Skat reagerede ikke på oplysninger om svindel
Skatteminister, Karsten Lauritzen (V)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Skat havde oplysninger nok til at standse den formodede svindel med udbytteskat allerede midt i juni 2015.

Det skriver Politiken.

Fortrolige dokumenter, som Politiken har fået adgang til, viser, at en underdirektør i Skat 16. juni 2015 fik en e-mail med meget konkrete og detaljerede oplysninger om svindel med udbytteskat.

Skat reagerede dog først 6. august samme år.

Den sene reaktion kostede statskassen og de danske skatteydere 2,6 milliarder kroner mere, end det havde behøvet, skriver Politiken.

Besked kom fra anerkendt dansk advokat

Mailen kom fra en anerkendt dansk advokat, som Skat kendte.

Den, samt to andre mails, oplyste navnene på personer og selskaber, som offentligheden i dag kender som de formodede hovedaktører i svindlen med udbytteskat.

Svindlen var Danmarks største og stod på fra 2012 til august 2015. I alt kostede den statskassen mindst 12,7 milliarder kroner.

Oplysningerne viste blandt andet, hvordan en af hovedaktørerne Sanjay Shah i løbet af fem uger hen over årsskiftet 2014 til 2015 havde modtaget 58 millioner kroner, som kom fra Skat i Danmark.

En sagsbehandler søgte dengang efter navnene i Skats it-systemer, men fandt intet.

"Vi kigger på det efter sommerferien"

Derfor blev nærmere undersøgelse af advarslerne henlagt til "efter sommerferien", skriver Politiken.

Den nye afsløring strider ifølge avisen mod, hvad Skat tidligere har oplyst.

Skat har gennem tre og et halvt år fortalt offentligheden, at de første advarsler var så ukonkrete, at Skat ikke havde noget grundlag for at standse udbetalingen af refusion af udbytteskat.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) gentog den forklaring i et samråd med Folketingets Skatteudvalg så sent som 13. december i fjor, skriver Politiken.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Banker veksler gerne dine kroner til anden valuta, men smækker kassen i for at veksle rejsevaluta til danske kroner

USA: Aktierne fik ekstra rygstød af en bekræftelse af nye forhandlinger mellem Kina og USA

Denne aktie er steget med ca. 700 pct. på tre måneder i næste uge lander regnskabet

Iværksættere spinder deres første overskud på storbykvinder, der vil have økologisk og dyrt garn

Kursfald gør Sydbank mindre værd end både Landbobank og Spar Nord

USA vil efterforske techgiganters forretningsmetoder

Snapchat-aktie belønnes i eftermarkedet efter regnskab

Tidligere premierminister Li Peng død

Brian Mikkelsen: "Et brexit uden en aftale er det mest sandsynlige scenarie lige nu"