Trump skal drøfte nedrustning med Kim Jong-uns højre hånd
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, mødes med Nordkoreas chefforhandler på atomområdet, Kim Yong-chol, på et hotel i Washington fredag.
Foto: Joshua Roberts/Reuters
Politik Af
En fremtrædende general fra Nordkorea er på besøg i Washington, hvor han mødes med USA's præsident, Donald Trump, fredag aften dansk tid.

Det oplyser Det Hvide Hus' talskvinde, Sarah Sanders.

"De vil drøfte forholdet mellem de to lande og de fortsatte fremskridt inden for Nordkoreas endelige og fuldt verificerede atomafrustning," siger Sanders.

Tidligere fredag mødtes den nordkoreanske udsending, Kim Yong-chol, med udenrigsminister Mike Pompeo.

Formålet med besøget er blandt andet at forberede et eventuelt nyt topmøde mellem de to lande om Nordkoreas atomvåbenprogram.

Kim Yong-chol anses som den nordkoreanske leder Kim Jong-uns højre hånd.

Han og Pompeo mødes på et hotel i Washington, men ingen af dem svarede på spørgsmål fra journalister, da de gik ind til mødet.

Trump har flere gange talt om, at der kan komme endnu et topmøde mellem ham og Kim Jong-un i begyndelsen af i år.

Kim Yong-chol spillede en nøglerolle i planlægningen af topmødet mellem Trump og Kim Jong-un i Singapore den 12. juni sidste år.

Siden da har Trump og Kim Jong-un udvekslet flere breve, men det er uklart, hvor meget konkret fremskridt der sker i retning af en nedrustning.

På topmødet i Singapore sidste år indvilgede Kim Jong-un i at "arbejde for en atomafrustning på Den Koreanske Halvø".

Aftalen er blevet kritiseret for at være vagt formuleret og uden konkrete mål.

Kim Yong-chol, der er tidligere spionchef i Nordkorea, er den første højt placerede nordkoreanske udsending i næsten 20 år, der skal overnatte i Washington.

Også i Sverige er der diplomatisk aktivitet på den nordkoreanske front.

Her er der tilsyneladende et hemmeligt møde i Stockholm, skriver avisen Dagens Nyheter.

Den nordkoreanske topdiplomat Choe Son-hui, USA's udsending Stephen Bosworth og den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, er blandt deltagerne ved mødet fredag i den svenske hovedstad.

/ritzau/AP



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Milliardstøtte til Postnord skal granskes: "En privat investor ville aldrig tage en beslutning om at investere der"

    Våbenbutikker har siden nytår kunnet sælge peberspray lovligt: Vi sælger betydeligt mere, end vi havde regnet med

    Nyborgs strande, butikker og cafeer med skuespilleren Betty Glosted

    Iværksættere sagde deres job op for fire år siden: Nu omsætter duo for 53 mio

    Trump kæmper mod demokratisk resolution: "Vil jeg nedlægge veto? Ja, 100 pct"

    Fornem drue med beskeden etiket

    Ny pantelåner ser dagens lys: Selv de dyreste adresser i Hellerup kommer i butikken

    Heinz oplevede ketchup-effekt: Væltede ned med 27,5 pct. efter skuffende regnskab og en stævning fra myndighederne