Rusland frygter nyt våbenkapløb fra Trump
USA's præsident, Donald Trump, var torsdag på besøg i Pentagon for at præsentere den nye missilforsvarsstrategi.
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Politik Af
Rusland frygter, at USA's nye missilstrategi vil føre til et farligt våbenkapløb i rummet.

Det kan blive en genstart af det såkaldte stjernekrigsprojekt fra den kolde krig, lyder det i en udtalelse fra det russiske udenrigsministerium fredag.

Torsdag aften dansk tid lancerede USA's præsident, Donald Trump, en fornyelse af landets missilforsvar.

Det indebærer blandt andet, at USA vil udvikle rumbaserede sensorer og våben, som kan spore fjendtlige missiler og skyde dem ned, hvis de bevæger sig ind på amerikansk territorium.

Det er i russernes øjne en konfronterende strategi, der kan rokke ved den i forvejen skrøbelige internationale stabilitet.

Den russiske regering er især urolig over de dele af strategien, der handler om at udvikle et forsvar i rummet.

"Hvis disse idéer bliver ført ud i livet, vil det uundgåeligt føre til begyndelsen på et våbenkapløb i rummet. Det vil få negative konsekvenser for den internationale sikkerhed og stabilitet," lyder det i en udtalelse fra Ruslands udenrigsministerium.

"Vi vil gerne opfordre den amerikanske regering til at genoverveje og gå bort fra dette uansvarlige forsøg på at relancere - på et nyt og mere højteknologisk grundlag - Reagan-æraens stjernekrigsprogram."

Ministeriet opfordrer desuden amerikanerne til at tale med Rusland om atombalancen, "inden det er for sent".

USA begrunder den nye strategi for landets missilforsvar med truslen fra Nordkorea, Iran, Rusland og Kina.

/ritzau/Reuters

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Banker veksler gerne dine kroner til anden valuta, men smækker kassen i for at veksle rejsevaluta til danske kroner

USA: Aktierne fik ekstra rygstød af en bekræftelse af nye forhandlinger mellem Kina og USA

Denne aktie er steget med ca. 700 pct. på tre måneder i næste uge lander regnskabet

Iværksættere spinder deres første overskud på storbykvinder, der vil have økologisk og dyrt garn

Kursfald gør Sydbank mindre værd end både Landbobank og Spar Nord

USA vil efterforske techgiganters forretningsmetoder

Snapchat-aktie belønnes i eftermarkedet efter regnskab

Tidligere premierminister Li Peng død

Brian Mikkelsen: "Et brexit uden en aftale er det mest sandsynlige scenarie lige nu"