Politikere vil stoppe Ørsteds milliardfrasalg
Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet vil stoppe frasalget af Radius.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Politik Af
Socialdemokratiet vil ikke være med til at sælge Radius, der leverer el til omkring en million kunder på Sjælland, ud fra de præmisser, som regeringen har skitseret.

Det har S-formand Mette Frederiksen søndag oplyst til finansminister Kristian Jensen (V).

Også SF siger stop, oplyser formand Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar.

Radius er i dag ejet af Ørsted, tidligere Dong, men Radius er sat til salg. Og man frygter et salg til en udenlandsk kapitalfond.

Staten solgte en stor del af aktierne i Dong, der altså siden har skiftet navn til Ørsted, i 2013. Det var til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Det skabte stor polemik og debat, og det var medvirkende til, at SF forlod regeringen, så kun S og R sad tilbage derefter.

Staten ejer 50,1 procent af aktierne i Ørsted.

S og SF er med i den såkaldte Dong-forligskreds, som også består af regeringspartierne samt De Radikale.

Mette Frederiksen mener, at et salg af Radius er legitimt. Men der er et "men".

- Det er vigtigt, når vi taler infrastruktur, herunder el-distribution, så er det ikke kun et spørgsmål om el, kroner og øre.

- Det er også et spørgsmål om demokratisk kontrol og spørgsmålet om værdien af det, vi er fælles om, siger Mette Frederiksen.

- Når vi taler om infrastruktur, så skal det være på en sådan måde, at der er demokratisk kontrol. Det vil sige, at staten skal eje mere end 50 procent, eller også skal det være forbrugerejet.

- Trygheden til de to principper har regeringen ikke kunnet give os, og derfor modsætter vi os et salg af Radius på det grundlag, der ligger fra regeringens side nu, siger hun.

Pia Olsen Dyhr siger, at regeringen ikke længere har flertal for sin strategi. Og det er den "nødt til at lytte til", siger hun.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, hilser meldingen velkommen.

- Så er flertallet imod et salg på plads. En million danskere forsynes med el via selskabet. Det skal ikke sælges til udlandet, hvorefter dansk kontrol forsvinder, skriver han på Twitter.

Hos Enhedslisten har man indædt strittet imod et salg af Radius. Derfor er økonomi- og erhvervsordfører Pelle Dragsted (EL) yderst tilfreds.

Han har indkaldt Kristian Jensen i samråd for at høre om regeringens planer for Radius efter S og SF's melding.

- Jeg er meget glad. For det betyder, at det ser ud til, at vi nu har et flertal i Folketinget mod at sælge vores el-net til udenlandske kapitalfonde, og for at denne kritiske infrastruktur skal være ejet af fællesskabet, siger Dragsted i en skriftlig kommentar.

Det finansielle nyhedsbureau Bloomberg har tidligere meldt om interesse fra en lang række købere, blandt andet flere internationale kapitalforvaltere.

En række danske pensionskasser har også tidligere over for Børsen udtrykt interesse for Radius.

/ritzau/

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansker står til at blive milliardær på kæmpe børsnotering

Lars Løkke Rasmussen og Sólrun Rasmussen har stiftet nyt selskab

Cheføkonom: Prishop på olie kan koste en børnefamilie 1000 kr om året

Lundbeck-direktør efter milliardopkøb: Det er det perfekte match - vi er klar til flere opkøb

Chefstrateg: Olieangreb skaber ny usikkerhed på aktiemarkedet

Canadiere hev 894 mio ud af Skat med hjælp fra banker

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Bødskov: "Der er ingen tvivl om at bankerne har et ansvar"

Britisk udenrigsminister ser klart omrids af brexit-aftale