Trump raser mod alvorlige beskyldninger i pressen
Foto: Ritzau/Scanpix.
Politik Af
Præsident Donald Trump siger, at FBI handlede "ubegrundet og uden beviser", da det indledte undersøgelser af hans fyring af FBI-chefen James Comey.

Udtalelserne er en reaktion på avisen The New York Times' rapporter om, at FBI har undersøgt, hvorvidt Trump har arbejdet for Rusland - mod USA's interesser.

Trump kalder FBI-undersøgelsen for "en voldsom fornærmelse".

Den blev sat i værk, efter at præsidenten havde afskediget Comey, siger anonyme kilder til The New York Times. I efterforskningen blev det undersøgt, om Trump enten bevidst eller ubevidst arbejdede for Moskva, og hvorvidt han var en trussel mod USA's nationale sikkerhed.

- Efterforskningen blev senere lagt ind under den særlige anklager Robert Muellers bredere undersøgelser af, hvorvidt Rusland påvirkede den amerikanske valgkamp i 2016, skriver The New York Times.

I den amerikanske presse er der nu samtidig fokus på, at Trump har gjort sig usædvanlig stor umage for at holde indholdet af sine samtaler med den russiske præsident, Vladimir Putin, skjult for både offentligheden og sine toprådgivere.

Det skriver avisen The Washington Post, der blandt andet henviser til et møde mellem de to ledere i Hamburg i 2017.

Her skal Trump ifølge avisen have taget besiddelse af noter, som hans tolk havde taget på mødet. Samtidig instruerede han tolken til ikke at drøfte indholdet af samtalen med andre embedsmænd.

Avisen skriver, at der er et mønster hos præsidenten, der flere gange har tilbageholdt oplysninger om sin kommunikation med Putin.

Meldingerne giver ekstra næring til spekulationer om, hvorvidt Trumps stab arbejdede sammen med russiske agenter op til præsidentvalget i 2016.

Specialanklager Robert Mueller er i den sidste fase af sin granskning af de eventuelle forbindelser mellem Rusland og Donald Trump.

Trump siger, at ingen præsident har anlagt en hårdere linje mod Rusland end ham.

- Wow, jeg har netop erfaret i det fejlbehæftede New York Times, at de korrupte tidligere ledere af FBI, som næsten alle blev fyret, tvunget til at gå på grund af noget dårligt, indledte en efterforskning af mig - ubegrundet og uden beviser - efter at jeg fyrede den løgnagtige Comey, skriver Trump.

- Det var en stor dag for USA, da jeg fyrede James Comey, skriver Trump videre og kalder Comey for en "korrupt strømer, som bliver totalt beskyttet af sin bedste ven, Bob Mueller".

Mueller har under sin efterforskning rejst tiltale mod 33 personer - blandt andet fra Ruslands militære efterretningstjeneste GRU, og han har fået en række tilståelser ud af nogle af præsidentens tidligere nære medarbejdere.

Demokraten Jerrold Nadier, der leder retsudvalget i Repræsentanternes Hus i Kongressen, siger, at Trumps "standardreaktioner" ikke forholder sig til de ekstremt alvorlige aspekter ved anklagerne" mod ham.

/ritzau/AFP

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Larsen er gået bort - 71 år gammel

Analyse: Trumps folk indikerer nye skattelettelser – markedet vender 180 grader

Investeringsstrateg: "Sikre obligationer er det rigtige at have, når der er usikkerhed, eller noget går galt"

Slut med Norwegians bank: Flyselskab fokuserer på kerneforretningen

Boligejere kan nu få penge for at låne penge: "Det markerer en absurditet"

Jens Bjørn Andersen: Panalpina har høj kvalitet, men der vil desværre også være ansatte, der mister deres job

Niels Lunde: Tak, Lars Larsen, du gjorde en forskel