Avis: Svenske partier er enige om ny statsminister
Sveriges parlament Riksdagens formand, Andreas Norlén, der på mandag udpeger en ny statsministerkandidat
Foto: Arkivfoto/Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Politik Af
Opdateret kl. 12.31 - Sveriges socialdemokrater har indgået en aftale med Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna, skriver Aftonbladet og andre svenske medier.

De fire partier er enige om en kommende statsminister, erfarer Aftonbladet fra unavngivne kilder.

Forhandlingerne om en regering er nu inde i en slutspurt, siger kilder til avisen.

Dagens Nyheter har set det aftaleudkast, som de fire partier nu skal tage med tilbage til deres partifæller.

"Vores partier har forskellige ideologiske udgangspunkter, men forenes på demokratiets grundlag," lyder det ifølge avisen i det dokument, som de fire partier nu skal tage stilling til.

Aftalen er endnu ikke helt på plads, for parterne skal først drøfte og godkende den i deres respektive partier.

Centerpartiets gruppe i Riksdagen sidder fredag formiddag i møde i det centrale Stockholm, og Socialdemokraterna holder senere fredag telefonmøde, erfarer det svenske nyhedsbureau TT.

Liberalerna samles søndag til et møde med omkring 90 partimedlemmer. Her vil partiet tage stilling til, om det vil støtte den socialdemokratiske Stefan Löfven som statsminister eller Ulf Kristersson fra Moderaterna.

Ingen af de fire partier har ønsket at kommentere oplysningerne, og intet er endnu officielt bekræftet.

En kilde med kendskab til forhandlingerne siger til Aftonbladet, at Socialdemokraterna er gået Centerpartiet i møde i spørgsmål om blandt andet arbejdsret og lejeregulering. Det er nogle af de spørgsmål, der tidligere har fået forhandlinger mellem dem til at kuldsejle.

Torsdag mødtes de to statsministerkandidater med Riksdagens formand, Andreas Norlén, for at aflægge rapport om, hvad de seneste ugers forhandlinger med Liberalerna og Centerpartiet har ført til.

Mandag mødes Norlén med hver partileder for de otte partier i Riksdagen. Mandag eftermiddag ventes han at holde pressemøde og afsløre sit forslag til en statsministerkandidat - Löfven eller Kristersson.

Sverige gik til valg den 9. september. Her blev Socialdemokraterna det største parti, Moderaterna næststørst og Sverigedemokraterna (SD) nummer tre.

Ingen af partierne ønsker at samarbejde med det indvandringskritiske SD, og hidtil er det ikke lykkedes at danne en ny regering.

/ritzau/TT

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Aarhus-familie sælger livsværk til kapitalfond: "Der bliver ingen Ferrari'er til os"

Aktier: Handelsrygter løftede stemningnen

Analyse: Hvor flyver den sårede tiger hen, Maix?

Investorerne strøg ud af aktive fonde i USA i december: "Bevægelsen var enorm"

Netflix falder efter regnskab

Blackrock ejer nu mindre end 5 pct. af Genmab

Estland dropper regel mod hvidvaskning af penge

Medie: Mærsk tæt på salg af Hamburg Süds bulk- og tankforretning

Medie: USA overvejer at rulle Kina-told tilbage - Finansministerium afviser det