Tidligere Trump-advokat skal afhøres offentligt i Kongressen
Donald Trumps tidligere advokat Michael Cohen.
Foto: Scanpix
Politik Af
Den amerikanske præsident Donald Trumps tidligere advokat Michael Cohen får 7. februar mulighed for at forklare sig over for USA's Kongres.

Cohen er således blevet inviteret til at indgive offentlig vidneforklaring i tilsyns- og reformudvalget i Repræsentanternes Hus.

Cohen har accepteret en invitation fra udvalgets formand, Elijah Cummings.

Det er Demokraternes første store træk, efter at de har overtaget flertallet i Repræsentanternes Hus - det ene af Kongressens to kamre.

Repræsentanternes Hus ventes at indlede en række undersøgelser af Trump, hans forretningsinteresser og hans administration.

Cohen blev i december idømt tre års fængsel.

Blandt andet for at sørge for betaling til to kvinder for at holde mund med oplysninger, der kunne skade Donald Trump under præsidentvalgkampen i 2016. Cohen blev også dømt for at have løjet under en høring i Kongressen om Trumps byggeplaner i Moskva.

I en udtalelse skriver han, at han er spændt på afhøringen.

"Jeg ser frem til at have en platform, hvor jeg kan give en fyldestgørende og troværdig redegørelse af begivenhederne," lyder det fra Cohen.

Elijah Cummings understreger, at udvalget ikke vil blande sig i de undersøgelser om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg, muligvis i samarbejde med personer tæt på præsident Trump, som særlig anklager Robert Mueller står i spidsen for.

Rusland har afvist påstanden fra amerikanske efterretningstjenester om indblanding i valget i 2016.

Trump har også afvist, at hans kampagnestab på nogen som helst måde samarbejdede med russere og har betegnet Muellers undersøgelse som en "heksejagt".

Forholdet mellem Trump og Michael Cohen er forvandlet fra et tilsyneladende varmt venskab til iskold afstandtagen fra hinanden.

I 2011 sagde Cohen for eksempel, at han var villig til at "tage en kugle for" Trump.

Efter han i december fik sin dom, forklarede Cohen, at han havde følt en forpligtelse til at "dække over" Trumps "beskidte gerninger".

Donald Trump kaldte i december sin tidligere privatadvokat for en "rotte" i et tweet.

/ritzau/Reuters

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Verdens bedste flyselskab serverer dansk Michelin-mad i luften

Annoncørbetalt
indhold af Singapore Airlines

Forsiden lige nu


Helle Ib: Lars Løkkes SV-tanke kom lidt klodset fra start

B&O-forhandlere savner nye produkter: Nu får de kostbart kæmpe-tv til efteråret

"Det sidste man skal gøre er jo ting, man ikke synes er rigtige. Så må man finde et andet job"

Schweiziske vælgere godkender skattefordele til multinationale firmaer

Ny meningsmåling: To blå partier under spærregrænsen

Dansk laboratorietest: Diesel forurener mindre end benzin

Skal du snart ud at rejse: Ny undersøgelse viser de bedste og værste lufthavne og flyselskaber

Ambu indgår amerikansk samarbejde om distribution

S vil skære udslip af drivhusgasser 60 pct. i 2030