Margrethe Vestager slår til igen mod en gigant: Kaster sig over Nikes skattevilkår i Holland
Margrethe Vestager.
Foto: Arkivfoto/Lehtikuva/Heikki Saukkomaa/Reuters/Ritzau Scanpix
Politik Af
EU-Kommissionen har åbnet en undersøgelse af, om sportsmærket Nike har fået en ulovlig skattefordel i Holland.

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Det er konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der står for at åbne undersøgelsen.

Tidligere har EU-Kommissionen ifølge nyhedsbureauet Reuters undersøgt skatteregler i Belgien, Gibraltar, Luxembourg og Irland.

Det er heller ikke første gang, at det involverer et globalt mærke. Tidligere er skatteforhold for Amazon, Apple, Starbucks og Fiat blevet undersøgt.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Vestager og EU-Kommissionen er bekymret for fem skattekendelser om royalties, som skal betales til Nikes to registrerede enheder i Holland.

Kommissionen vil undersøge betalingerne til de hollandske dele af koncernen. Der er mistanke om, at betalingerne "muligvis ikke afspejler den økonomiske virkelighed."

"Medlemslande i EU bør ikke tillade selskabet at oprette komplekse ordninger, der uretmæssigt reducerer det overskud, der skal beskattes, og giver en uretfærdig fordel over konkurrenter," siger Vestager i pressemeddelelsen.

Kommissionen løfter også sløret for, at den er i gang med en undersøgelse af en hollandsk skattekendelse til fordel for Ikea.

Den hollandske regering hilser undersøgelsen velkommen. Hollands finansministerium har udsendt en udtalelse, hvori det hedder:

"Lad os understrege, at dette ikke betyder, at kommissionen allerede har nået en dom, men udelukkende, at der er tvivl om, hvorvidt der er tale om statsstøtte."

/ritzau/


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Spænding om Genmabs forventninger til 2019: Her er analytikernes vurderinger

    Topchef i Arbejdernes Landsbank efter hastigt dalende overskud: "Vi rammer inden for skiven"

    Kronik: Sådan kan Danmark indkassere 1.600.000.000 kr - hvorfor kommer vi ikke bare i gang?

    Svindelmistænke Britta Nielsen har overført over 10 mio til nærtstående personer

    Svensk storbank dratter på børsen efter mistanke om hvidvask

    Her genåbner de 15 første BR-butikker over hele landet

    Simcorp brager op på børsen: Sådan vil topchefen fortsætte væksten i USA

    Stort potentiale i Genmab - vær klar på disse risici

    Succeskok forbereder sig på nedgang: "Kommer der en storm med 100 km/t, står vi her stadig"