Redaktør: Den sidste voksne har forladt Trumps administration
Forsvarsminister Jim Mattis (til venstre) har stået for en kontinuitet i Trump-administrationens sikkerheds- og udenrigspolitik, siden præsident Trump (til højre) kom til magten. Med hans afgang går verden en mere usikker fremtid i møde, vurderer redaktør
Foto: Pool New/Reuters
Politik Af
Den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis' afgang markerer en stor sejr for den amerikanske præsident Donald Trumps politiske dagsorden.

Det vurderer Philip Christian Ulrich, der er udenrigsredaktør på netmediet Kongressen.com.

Jim Mattis meddelte torsdag Trump, at han vil trække sig fra sin post til februar. Det skyldes uenigheder om retningen for amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, mener redaktøren.

"USA's tilbagetrækning fra Syrien og delvist fra Afghanistan har været dråben, der har fået bægeret til at flyde over for forsvarsministeren," siger han.

"Mattis har indset, at hans opfattelse af behovet for et aktivt amerikansk lederskab i verden ikke er foreneligt med præsident Trumps ønske om en "America First"-dagsorden, som lægger op til en mere tilbagetrukken rolle for USA."

Jim Mattis var ifølge Philip Christian Ulrich den sidste person i Trump-administrationen, der tilhørte den gruppe, som amerikanske medier havde døbt "de voksne".

"Det var den gruppe i Trumps oprindelige administration, der stod for en traditionel amerikansk linje og støtten til den liberale verdensorden. Og med dagens melding fra Mattis er alle "de voksne" væk," siger han.

Gruppen talte blandt andet tidligere udenrigsminister Rex Tillerson, tidligere stabschef John Kelly og tidligere national sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster, som alle er blevet afløst på deres poster.

"I stedet har vi fået en amerikansk administration, der i højere grad støtter Trumps dagsorden. Og nu ser det ud til, at Trumps "America First"-dagsorden endegyldigt har vundet," siger Philip Christian Ulrich.

Ifølge redaktøren kan det få store konsekvenser for amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og det vil kunne mærkes i Europa.

"Mattis har stået for en kontinuitet i amerikansk sikkerhedspolitik, som faktisk har overrasket en del, efter Trump kom til magten. I den daglige politik har vi på grund af Mattis set en fast støtte til eksempelvis Nato på trods af Trumps hårde retorik," siger han.

"Så det kan godt være, at vi føler, at vi har været udsat for et hårdt pres på denne side af atlanten med verbale og retoriske tæv fra Trump. Men med Mattis' afgang går vi en meget hårdere fremtid i møde."

/ritzau/

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Verdens bedste flyselskab serverer dansk Michelin-mad i luften

Annoncørbetalt
indhold af Singapore Airlines

Forsiden lige nu


Hver tredje topchef: Nej til midlertidige flygtninge

Morgenbriefing: Suspekte millioner kørte gennem Nordea og Jyske Bank

Mens du sov: Saudi-Arabien sender oliepriserne til vejrs - aktierne er blandet

Hundredevis af suspekte millioner kørte gennem Nordea og Jyske Bank

Sådan vil Margrethe Vestager lede EU

Helle Ib: Lars Løkkes SV-tanke kom lidt klodset fra start

Aktier: Generelle stigninger i Asien men kinesiske aktier halter

B&O-forhandlere savner nye produkter: Nu får de kostbart kæmpe-tv til efteråret