Tyrkiet: Trump arbejder på at udlevere Gülen der "beordrede og styrede kupforsøget"
Præsident Donald Trump har fortalt Tyrkiet, at USA arbejder på at udlevere den muslimske prædikant Fethullah Gülen. Det siger Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu.
Foto: Charles Mostoller/Reuters
Politik Af
Præsident Donald Trump har fortalt Tyrkiet, at USA arbejder på at udlevere den muslimske prædikant Fethullah Gülen. Det siger Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu.

Gülen stod ifølge Tyrkiet bag et kupforsøg i 2016.

- I Argentina sagde Trump til Erdogan, at amerikanerne arbejder på at udlevere Gülen og en række andre personer, siger Mevlüt Cavusoglu, som henviser til, at de to ledere mødtes ved G20-topmødet for to uger siden.

Tyrkiet har længe forlangt Gülen udlevere. Han er en tidligere nær allieret af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Han har levet i eksil i USA i næsten to årtier.

Hans bevægelse beskyldes af de tyrkiske myndigheder for at stå bag et fejlslagent kup, hvor oprørske soldater med kampvogne og helikoptere angreb parlamentet og skød ubevæbnede civile.

Gülen afviser beskyldningerne om, at kan skulle have været hovedmand bag kupforsøget.

Trump sagde i sidste måned, at han ikke have overvejelser om at udlevere den muslimske prædikant som led i bestræbelser på at få mindsket tyrkernes pres på Saudi-Arabien efter drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi i Istanbul.

Erdogan varslede i sidste uge nye initiativer i udlandet for ramme Gülen-tilhængere økonomisk.

Tyrkiet anmodede formelt USA om at anholde den muslimske prædikant på baggrund af sigtelser om, at han "beordrede og styrede kupforsøget".

Mange i USA har med skepsis fulgt den massive udrensning, som de tyrkiske myndigheder efter kupforsøget foretog i militæret, på universiteter og hos domstole. Titusinder blev fjernet fra deres job, og mange tusinde blev fængslet.

/ritzau/Reuters

NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Prisen på Sallings millionhandel var hemmelig: Har betalt 205 mio. kr. for Fætter BR-ruiner

Aktier: Genmab bankede C25 tilbage efter fem gode dage

Regeringen vil sikre at briter kan blive i Danmark efter brexit

Njord om Danske Bank-søgsmål: Kan blive det største aktionærsøgsmål i dansk retshistorie

Genan-stifter om millionlån til sønnens villa i Risskov: Det var et arveforskud

Analyse: Vestager klemt i fransk-tysk skruestik - med risiko for at hjælpe Kina

Carlsberg-formand i Davos: Vi står stærkt inden svært 2019

DA: "Socialdemokratiet spiller hasard med landets fremtid"

Advokatfirma om Danske Bank: Det her er et erstatningskrav i milliardklassen - sagen er meget stærk for aktionærerne