Parlamentet i London stemmer først om brexitaftale efter juleferien
Foto: Ritzau Scanpix
Politik Af
Parlamentet i Storbritannien skal stemme om briternes udtræden af EU i januar. Afstemningen bliver i perioden mellem 7. januar og 21. januar.

Det bekræfter en talskvinde for premierminister Theresa May efter friske spekulationer om, hvorvidt det kunne blive før jul. Det bliver det ikke.

- Jeg kan bekræfte, at afstemningen ikke vil finde sted før jul. Men den kommer så snart som muligt, når Underhuset vender tilbage fra ferie, og naturligvis før 21. januar, siger talskvinden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jule- og nytårsferien varer til 7. januar.

Afstemningen om udtrædelsesaftalen var planlagt til tirsdag i denne uge. Men May besluttede mandag at udskyde den, da det stod klart, at hun ikke kan få godkendt sin udtrædelsesaftale med EU.

Det er særligt den nordirske bagstopper, som britiske parlamentarikere - og mange i Mays eget parti - ikke bryder sig om.

De vil ikke risikere at blive fanget i et toldsamarbejde med EU, hvis parterne ikke kan blive enige om en aftale for det fremtidige forhold under en overgangsperiode på mindst to år fra 29. marts 2019.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


DSV-formand: Vi vil være blandt de største

Analyse: Afgørende dage venter May, som nu får brug for Labours hjælp

Historisk mange udskiftninger i bestyrelsestoppen

Svært for Løkke at gentage 2011-scoop

Aktier: Bankfest på Wall Street onsdag

Privathospitaler øjner guld i Løkkes reform

Theresa May overlever mistillidsafstemning i Underhuset

Analyse: DSV skal vokse og det skal gå stærkt

Jyske Bank vil sælge datterbank i Gibraltar: "Bedre at andre tager over fremadrettet"