Analyse: Voksende flertal af briterne fortryder -  de vil gerne blive i EU
Foto: Tom Nicholson/London News Pictures via ZUMA Wire
Politik Af ,
Den britiske folkesjæl er mere europæisk end brexit-afstemningen viste i juni, 2016.

Mens premierminister Theresa May kaster om muligt endnu flere optioner for Storbritanniens fremtid ind i en kaosagtig situation ved at aflyse tirsdagens afstemningen om brexit-aftalen med EU-27, taler de britiske vælgere med relativ klar stemme.

Hele 62 pct. af de britiske vælgere afviser aftalen, der er blevet til i sidste øjeblik efter langvarige og politisk meget problematiske forhandlinger med de øvrige EU-lande. Kun 25 pct. af vælgerne finder, at den aftale, deres premierminister som en af de ganske få i Parlamentet, selv helhjertet støtter, er god for Storbritannien.

Forkert beslutning

Det viser en måling fra Ipsos Mori, offentliggjort op til weekenden. Halvdelen af vælgerne svarer ja til, at aftalen er værre end de havde forventet, og 70 pct. har ikke tillid til, at Theresa May har opnået en god aftale for sine landsmænd.

Meget tyder altså på, at Storbritannien som helhed har fortrudt brexit-beslutningen. 49 pct. siger, at det var en forkert beslutning og kun 38 pct. bakker op om den historiske beslutning.

Det fremgår af svar til et andet meningsmålingsinstitut, YouGov, der har spurgt om det var en fejl, at et snævert flertal stemte for at forlade EU. Det svarer 48 pct. af kvinderne og 50 pct. af mændene ja til. Blandt kvinderne siger 35 pct., at brexit ar den korrekte beslutning, mens 40 pct. af mændene deler den opfattelse. Resten har svaret "ved ikke."

Enorm usikkerhed

Andre målinger om samme emne indikerer, at "fortrydelses-procenten" accelerer imens de seneste få ugers politiske usikkerhed om konsekvenserne af beslutningen i Westminster er taget til. I London svarer mindre end 25 pct., at brexit er den bedste løsning, over 60 pct. mener, at briterne skal blive i EU.

Den enorme politiske usikkerhed i Storbritannien illustreres tydeligt af et andet spørgsmål fra instituttet Mori til vælgerne. Spørgsmålet handler om, hvad regeringen skal gøre, hvis Parlamentet afviser Theresa Mays aftale med EU-27. Der er opstillet ni svarmuligheder, og ingen af dem vinder tilslutning fra mere end 20 pct. af de adspurgte.

Topscorerne med 20 pct. er henholdsvis en ny folkeafstemning om EU og at lade Storbritannien forlade EU nogen ny aftale. Altså henholdsvis en mulighed for at fortryde og blive i EU og en hård brexit, den politisk-økonomisk mest brutale løsning. 19 pct. vil bede EU om at genforhandle den eksisterende aftale, mens 11 pct. bare vil "aflyse brexit uden nogen folkeafstemning." 10 pct. vil have et parlamentensvalg og andre 10 pct. en folkeafstemning om den aftale, der nu ikke kommer for Underhuset tirsdag.

Forpjusket fiasko


Står Theresa May tilbage som en forpjusket fiasko efter dels et elendig valgresultat fra et valg, hun ikke havde behøvedes at udskrive, dels forløbet om brexit-aftalen? Et stort flertal af de politiske kommentatorer siger ja. Men hendes egne partistøtter er åbenbart af den modsatte opfattelse. For i samme måling i London Evening Standard er hun mellem oktober og december gået frem i en tilfredshedsmåling fra 57 til 66 pct.

Mens Labours Jeremy Corbyn I samme tidsrum er faldet tilbage fra 27 pct. til at kun 9 pct. af hans egne støtter er tilfreds med ham.
NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Væk med papirkvitteringer: Sådan bliver du digital

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


International nethandel presser Legos kamp mod kopierne

Socialdemokratiet vil bruge mindst 6 mia mere på velfærd end Venstre

Morgenbriefing: Byggeriet på vej ned i gear, kæmpeunderskud i bagerkæde

Aktier: Generelle stigninger i Asien - japansk minus vendt til plus

S vil finde 10 mia kr i nye skatter og besparelser: Se her, hvem der skal betale

Det kan vi lære: Den store test af raketten Abacus

Dansk Folkepartis vælgerflugt tager til: Får laveste opbakning i syv år i ny måling

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet