Politiet i Paris anholder 278 mens 8000 betjente gør klar til kamp
Allerede fra morgenstunden har de første "Gule Veste" forsamlet sig ved Triumfbuen. Politiet ruster sig til omfattende uroligheder i løbet af dagen.
Foto: Lucas Barioulet/Ritzau Scanpix
Politik Af
Forud for de bebudede protester lørdag i den franske hovedstad, Paris, er 278 mennesker i de tidlige morgentimer blevet anholdt, oplyser politiet.

Det meste af det centrale Pariser blevet lukket af forud for de forventede uroligheder, der har et været et varemærke for "De Gule Veste", skriver AFP.

De protesterer mod forringede leveforhold og har som mål at fordrive præsident Emmanuel Macron fra Elysee-palæet.

Der befinder sig 8000 politifolk ude i byens gader. De ruster sig, efter det sidste weekend kom til meget voldsomme sammenstød i Paris med barrikader og biler i brand.

Det var de værste uroligheder i byen siden 1960'erne.

Macrons regering valgte tidligere på ugen at udsætte afgiftsforhøjelser på diesel og benzin.

Det var for at imødekomme nogle af demonstranternes krav. Men det synes ikke at have haft nogen effekt på demonstranternes vilje til at aktionere.

Klokken ni lørdag formiddag havde en større gruppe af "De Gule Veste" allerede samlet sig ved Triumfbuen, og der gjaldede slagord ned gennem den berømte hovedgade Champs-Elysees.

Mange af urolighederne har netop været koncentreret ved Triumfbuen og Champs-Elysees.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

Manden bag historiens største konefinte: "Jeg har skiftet Mercedesen ud med en 12 år gammel Renault"

Trekking i junglen omkring Chiang Mai: Rå natur i rigelige mængder

Uber får kæmpeinvestering før børsnotering

Efterforsker: Kortslutning kan være årsag til Notre Dame-brand

Kontroversielt forbud mod shorting i Wirecard er ophævet

Vindmøller og sol skal forsyne Apple's datacentre med strøm

Politikere narres af artikler fra tvivlsomme medier