Medie: Hård brexit kan kappe 7 pct af Irlands vækst
Theresa May.
Foto: Arkivfoto/Bart Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Politik Af
Lækkede papirer fra den britiske regering viser, at hvis Storbritannien i marts braser ud af EU uden nogen aftaler, så kan det få Irlands økonomi til at falde med syv procent.

Det skriver avisen The Times.

Ikke nok med det. Irland kan også komme til at opleve knaphed på fødevarer, hedder det.

Få dage før den afgørende afstemning i det britiske parlament om den plan, som premierminister Theresa May har aftalt med EU om et såkaldt blødt brexit, peger alt i retning af et nederlag for hende.

Det vil betyde, at Storbritannien styrer lige mod et hårdt brexit, når den britiske udtræden af EU bliver en realitet 29. marts.

EU er stærkt opsat på, at der ikke genopstår en toldgrænse mellem Irland og Nordirland, der er en britisk provins.

Både af økonomiske grunde, men nok så meget af politiske, for at hindre at den krigslignende konflikt, som hærgede i Nordirland fra 1969 og næsten 20 år frem, ikke genoplives.

Det var en konflikt, der kostede over 3500 mennesker livet.

Men grænsebommene kommer op, hvis det ender med et hårdt brexit.

En rapport fra den britiske regering i sidste uge viste, at et hårdt brexit vil betyde, at Storbritannien går glip af 9,3 procent økonomisk vækst over de næste 15 år.

Hvis May får sin plan vedtaget, så vil der blive kappet 3,9 procent af den samlede vækst over de næste 15 år, fremgik det.

/ritzau/Reuters


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Saxo Bank klar med købstilbud: Vil købe hollandsk bank for 3,2 mia kr

31.000 er røget af kontanthjælp: Det var rigtig hårdt at komme i gang

63-årig tjener millioner på dækkeservietter

Medie: Britisk bilfabrikant skal spare - Flere tusinde kan blive fyret

Stort opkøb i USA skal sikre Rambøll vækst

Mens du sov: Nordea overhaler Danske Bank som store virksomheders yndlingsbank

Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

Aktier: Asiens negative start vendt til mindre stigninger

Italien er klar med nyt udspil om næste års finanslov