Historisk arrestation giver dybe aktiedyk: Våbenhvilen i handelskrigen på vej op i røg
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Politik Af ,
Kampen mellem USA og Kina om et teknologisk verdensherredømme får med arrestationen af Huaweis finansdirektør i Canada en ganske ny dimension.

Udsigten til en holdbar våbenhvile i handelskrigen mellem Kina og USA er dermed gået næsten op i røg.

Torsdag bidrog Huawei-affæren til så store dyk i de europæiske aktiemarkeder, at det blev den værste handelsdag siden det store dyk i februar. I USA viser futures, at markederne vil åbne med dyk på op til 1,5 pct.

Dyb nervøsitet

Efter en ganske kort respit ved ugens begyndelse viser investorerne dermed igen dyb nervøsitet for den geopolitiske udvikling. I kombination med frygt for pengepolitiske stramninger i både Europa og USA med stigende renter og reducerede obligationsopkøb, skaber det en generel pessimisme. Som underminerer selv solide makroøkonomiske nøgletal og stabile prognoser.

"Panikreaktionen afspejler investorernes bekymring over en teknologi-krig mellem USA og Kina. Det er verdens to stormagter, der viser muskler i kampen om dominans indenfor teknologi, telekommunikation og intellektuelle ejendomsrettigheder," siger Steven Leung, adm. direktør for UOB Kay Hian, en børsmæglervirksomhed i Singapore, til wsj.com.

Embargo-brud

Udgangspunktet for salgsbølgen er, at canadisk politi lørdag 1. december i en lufthavn arresterede finansdirektør Meng Wanzhou, Huawei, da hun var i transit. Det skete på begæring fra en distriktsdomstol i New York. Det betegnes som et formeligt historisk skridt i forholdet mellem USA og Kina.

Ifølge medier i USA angiveligt fordi Huawei har overtrådt EUSs embargo mod Iran med salg af amerikanske komponenter.

Meng Wanzhou er samtidigt datter af Huaweis stifter, Ren Zhenfei, tidligere ingeniør i Folkets Befrielseshær. Hun er også viceformand i den privatejede virksomhed.

I sammenkædningen mellem private og diplomatiske interesser kan man med arrestationen dårligt komme højere op af konfliktstigen. På lederplads skriver Global Times, den statskontrollerede avis, at USA "med arrestationen ønsker at kvæle Huwaei" og henviser til, at USA "misbruger det juridiske system for at undertrykke Kinas højteknologiske virksomheder".

Den lange march

USAs bestræbelser på at stoppe Kinas lange march ind på den ønskede teknologiske førsteplads er ingen hemmelighed.

I analyser fra såvel Det Hvide Hus som Pentagon beskrives Kinas som USA største økonomiske og teknologiske fjende. I den igangværende handelskrig er der fra USAs side krav til Kina om at stoppe statsstøtten til de højteknologiske firmaer, er der i fuld gang med at opfylde de vidtrækkende ambitioner i Made in China 2025, en detaljeret plan for, hvordan Kina bliver verdens førende indenfor bl.a. kunstig intelligens, 5G, selvkørende biler og vedvarende energi.

Anklagen om misbrug af USAs domstole bliver først belyst når og hvis Meng Wanzhou kommer for distriktsdomstolen i New York. Men som udgangspunkt er det åbenlyst, at USA betragter andre landes brud på amerikansk initierede sanktioner med stor alvor.

Bøde på 1,2 mia dollar

ZTE, en mindre kinesisk konkurrent til Huewei, blev idømt en amerikansk bøde på 1,2 mia. dollar for brud på sanktioner overfor Iran og Nordkorea. I april fik amerikanske virksomheder forbud mod at sælge bl.a. chips til ZTE, der derfor var på konkursens rand indtil forbuddet igen blev hævet. ZTE er, i modsætning til Huawei, børsnoteret, og kursen i Hong Kong er stadig 40 pct. lavere end før det nu hævede amerikanske eksportforbud.

Huawei har længe været en sikkerhedspolitisk torn i øjet på myndighederne i USA. Virksomheden, der er verdens største producent af infrastruktur-udstyr i teleindustrien og den næststørste producent af mobiltelefoner, må i USA ikke sælge udstyr til bl.a. mobilnettet.

Australien og New Zealand har tilsvarende forbud mod Huawei. I Storbritannien overvejer British Telecom at udskfte det Huawei-udstyr i 4G-nettet, der under megen debat blev installeret for få år siden.

I øvrigt siden under konstant inspektion af den britiske sikkerhedstjeneste. I forbindelse med etabling af et nyt og hurtigere 5G-net debatteres allerede et komplet forbud mod Huawei-udstyr, fordi det angiveligt ikke kan sikres effektiv mod cyber-tyveri.

Ifølge wsj.com har den amerikanske administration i over et år været i gang med yderligere begrænsninger af Huaweis aktiviter i USA. Men fører også en kampagne overfor allierede for at få dem til at tage tilsvarende skridt.

hare@borsen.dk

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Regeringen spår stigende boligpriser - men er i tvivl om København

Rødt, rødt, rødt - detailaktier bankes i bund

Mode-boss: "I mine 45 år i modebranchen har der aldrig været så mange ulykker på så kort tid"

Google investerer 1 mia dollar i nye kontorer i New York - vil fordoble antallet af ansatte til 14.000

"Vi har sørget for, at danskerne hvert år kan beholde næsten 21 mia kr flere af deres egne penge"

Briternes kreditværdighed falder med et hårdt brexit

Steen Bocian: Juleoptimisme fra regeringens økonomer

Bagmandspolitiet kræver rekordhård straf til Hesalight-stifter

Hitachi køber forretningsben af svensk-schweizisk industrikæmpe i stor milliardhandel