Putin taler om bekymring for undtagelsestilstand i Ukraine
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er stærkt utilfreds med den ukrainske regerings beslutning om at indføre undtagelsestilstand.
Foto: Alexei Nikolsky/Ritzau Scanpix
Politik Af
Den russiske præsident, Vladimir Putin, har udtrykt "alvorlig bekymring" over Ukraines beslutning om at indføre undtagelsestilstand efter en konfrontation til søs mellem de to lande.

Det oplyser Kreml tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

I en telefonsamtale med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, sagde Putin, at han håber, at den tyske leder vil gribe ind over for Ukraine.

Putin "udtrykker alvorlig bekymring over Kijevs beslutning om at sætte sine væbnede styrker ind og indføre undtagelsestilstand", skriver Kreml i en erklæring efter telefonopkaldet.

Den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, opfordrer Rusland til at løslade de ukrainske søfolk. De blev tilbageholdt af Rusland efter en konfrontation i Kertj-strædet ved Krim søndag. Her blev tre ukrainske flådefartøjer beskudt af russiske skibe.

De ukrainske skibe var på vej ind i Det Asovske Hav, hvor den vigtige ukrainske havneby Marjupol ligger i det østlige Ukraine.

- Dette handler om respekt for den territoriale integritet og om viljen til ikke at lade striden blive optrappet, siger Leyen ifølge Reuters.

Den russiske præsident udtrykker håb om, at "Berlin kan påvirke de ukrainske myndigheder og tale dem fra yderligere hensynsløse handlinger".

Udmeldingen kommer, efter at Ukraine mandag indførte 30 dages militær undtagelsestilstand på grund af en eskalerende krise med Rusland.

- Undtagelsestilstand er ikke en krigserklæring, sagde Ukraines præsident, Petro Porosjenko, mandag i parlamentet.

- Det indføres med det ene formål at styrke Ukraines forsvar i lyset af den stigende aggression fra Rusland.

Ukraines lov om undtagelsestilstand giver præsidenten øgede beføjelser. Han kan blandt andet indføre udgangsforbud samt indskrænke bevægelsesfriheden, ytringsfriheden og pressefriheden.

Rusland annekterede i 2014 den ukrainske halvø Krim og har siden været ramt af vestlige sanktioner.

/ritzau/

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Dansk byggesektor kan trække i en international førertrøje

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Standard

Forsiden lige nu


Har du mistet brexit-overblikket? Her er 11 spørgsmål og svar om den kaotiske proces

Bavarian-boss om aktiedyk på mia-køb: Vores største investor ATP bakker op

Efter gigantens konkurs: PwC skal undersøges for dobbeltrolle i rådgivning af Thomas Cook

Bavarian Nordic i voldsomt kursfald efter milliardkøb

Finansdirektør i Bavarian Nordic: Medicinalkæmpes lagre er ikke regnet med i prisen

Kviklånsfirmaer vil have gældsregister: Det kan være forskellen på, om man skal en tur i fogedretten eller ej

Bavarian-topchef efter mia-opkøb: "Vi har nu skabt et stærkt uafhængigt vaccineselskab"

Aktiestatus: Kurshug til Bavarian Nordic i grønt marked