Politik Af
Kravet om, at man skal give hånd for at blive dansk statsborger, er ikke et forslag, der er groet i Venstres baghave.

Det fastslår partiets formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), i sin tale til Venstres landsmøde i Herning.

Det samme kan man sige om det forbud mod tildækning i det offentlige rum, der trådte i kraft 1. august. Det kom som svar på, at både Dansk Folkeparti og De Konservative længe har ønsket et burkaforbud.

I Venstres bagland er der imidlertid ret udbredt opbakning til begge dele. Det viser en rundspørge, Ritzau har foretaget blandt lokalformænd, lokal- og regionalpolitikere forud for landsmødet i weekenden.

De lidt over 400 personer, der har besvaret spørgeskemaet, er stort set delt 50-50 i spørgsmålet om håndtrykskrav. Og blandt svarpersonerne er der et flertal på 57 procent for tildækningsforbuddet.

Olav B. Christensen, der er byrådsmedlem i Allerød, støtter tildækningsforbuddet, men kalder det "pjattet" at lovgive om, at man skal give hånd til borgmesteren for at blive dansker.

- Umiddelbart kan det godt se ud til, at der er et paradoks i det. Men når det kommer dertil - med tildækning - så synes jeg, man skal kunne se, hvad det er for et menneske, man står overfor, siger han.

Bent Hansen, der sidder i byrådet i Gribskov Kommune, er modstander af begge dele. Som liberal mener han hverken, at man skal lovgive om, hvordan folk går klædt, eller om de giver hånd.

- Det er næsten lige så normalt efterhånden, at man krammer hinanden, og hvad bliver så den næste måde, man skal identificere sig som dansker på, siger han.

Kenny Bruun Olsen, der sidder i byrådet i Fredericia, mener ideelt set ikke, at det burde være nødvendigt at lovgive om at give hånd.

- Man kan godt argumentere for, at det ikke behøver at være et lovkrav. Men for mig gør det ingenting, at det bliver en lov, at man hilser på hinanden, siger han.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) anerkender, at der er mange holdninger til både håndtryk og tildækning.

- Når først man kommer i gang med de her ceremonier, tror jeg faktisk, at der er mange kommuner, der vil gøre en dyd ud af at højtideligholde, at man har taget Danmark til sig og vil være dansker, siger hun.

Ritzaus rundspørge er sendt til 1209 lokalformænd, byrådsmedlemmer, borgmestre og regionspolitikere fra Venstre. 409 har svaret på spørgsmålet om håndtrykskrav. Af dem støtter 177 kravet, mens 182 er imod.

408 har svaret på, om de er tilhængere af tildækningsforbuddet. Det svarer 234 ja til, mens 140 svarer nej. Resten svarer "ved ikke".

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Danske Bank endte i top - Sydbank blev straffet

Finanshus: Hold dig på afstand af disse seks danske aktier

Prisen på olie tager et ordentligt dyk

Formuepleje spår rentehop fra Fed: Rentepause kan skabe panikudsalg

Det Hvide Hus åbner for alternativ finansiering af grænsemur

Disse tre danske aktier har for første gang i lang tid genvundet momentum

Lars Nørholts advokat langer ud efter politiet: "Fire nøglevidner mangler"

Aktier: Boeing og Oracle stryger frem i USA efter gode nyheder

Konservatives nye skatteplan nævner intet om selskabsskatten: "Vi har stadig en række ambitioner for erhvervslivet"