Trump vil have Saudi-Arabien og Opec til oliepumperne
Foto: Vincent Kessler/Ritzau Scanpix
Politik Af
Efter ti dage med olieprisfald var der tidligere mandag endelig en stigning i prisen på "det sorte guld", da Saudi-Arabien åbnede for muligheden for, at Opec kunne skære i sin produktion og dermed mindske udbuddet på verdensmarkedet.

Det var landets energiminister, Khallid Al Falih, som ifølge Financial Times oplyste, at markedsanalyser, som de olieproducerende lande havde gennemført, indikerer, at en nedskæring i olieproduktionen på 1 mio. tønder om dagen kan være nødvendig.

Meldingen sendte olieprisen i USA op med så meget som 1,09 dollar til 61,28 dollar for en tønde olie - eller 1,8 pct. op.

Meldingen faldt dog ikke i god jord hos USA's præsident, Donald Trump, som tidligere i år flere gange har kritiseret Opec for at drive priserne i vejret ved ikke at producere nok olie. Og mandag for han igen i "blækhuset" på sin Twitter-konto.

- Forhåbentlig vil Saudi-Arabien og Opec ikke skære produktionen. Oliepriserne bør være meget lavere baseret på udbud!, skrev præsidenten.

Meldingen fik straks sin effekt på markedet, og olieprisen gik igen i minus i USA med 0,7 pct. i 59,77 dollar.

Olieprisen var i forvejen faldet de seneste ti handelsdage i træk, og det havde sendt olien ind i et bearmarked med et fald på 21 pct. i forhold til den seneste top den 3. oktober.

Oliemarkedets nedtur skyldes, at investorerne har genovervejet dets forventninger til udbudssiden. Gennem en stor del af 2018 gik olieprisen op, fordi Venezuelas olieproduktion er ramt af vanskeligheder, samtidig med at USA - med effekt her i starten af november - annoncerede genindførelsen af sanktioner mod Iran, herunder landets olieproduktion.

Men virkeligheden har vist sig at være anderledes. USA har, indtil videre, gjort en undtagelse for otte lande, herunder de største importører af iransk olie så som Indien, Kina og Tyrkiet, fra sanktionerne. Derved vil iransk råolie, cirka 2 mio. tønde rom dagen, i en tid stadig tilflyde markedet.

Desuden har det vist sig, at olieproduktionen i USA og fra Saudi-Arabien har været overraskende høj. Således viste produktionstallene fra oktober, at Opec-landene havde den højeste produktion siden oktober. I USA har olieprisstigningerne tidligere i år også betydet, at olieselskaberne har planlagt øget produktion, som nu kommer til markedet.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Theresa May besejrer brexitfløjen og vinder lederopgør

Aktier USA: Plusser efter positive toner fra Trump

Mærsk klar med mia-beløb til grønt sats - rivaler melder hus forbi

Stifteren af To Øl har fået succes ved at lade de ansatte bestemme: "Det handler om at vide, hvornår jeg skal holde mig væk"

De store installatører bliver tromlet når byggerier kører af sporet - og det koster

Analyse: Hvem kan vende et stort kurstab til noget positivt? Claus E. Petersen kan

Køber MBA-studerende ved DTU katten i sækken for 475.000 kr?

Medier: Før afgørende afstemning - Theresa May lover at gå af før næste valg

Niels Lunde: Truslen fra Amazon er større end den ser ud til