Alternativet: Svært at udnytte overskudsvarme fra datacentre
Alternativets energiordfører, Christian Poll, mener, at virksomheder skal certificeres (Arkivfoto)
Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Politik Af
Virksomheder bør certificeres, hvis de vil udnytte overskudsvarme.

Sådan lyder et forslag fra Alternativet, efter at Ingeniøren fredag kunne fortælle, at kun et ud af seks planlagte datacentre på dansk jord kommer til at udnytte overskudsvarmen.

Det er nemlig ikke så simpelt, at man bare kan stille et krav om, at datacentrene skal udnytte den varme, der strømmer ud fra deres mange servere, forklarer energiordfører Christian Poll.

"Så skal man lave et generelt krav til alle virksomheder, der har et energispild. Det vil jeg synes, var rigtig relevant, men det er en meget større opgave," siger han.

Svær balance




Der er ellers grund nok til at udnytte overskudsvarmen fra datacentrene. Deres el-forbrug er så stort, at det vil udgøre en betydelig del af Danmarks samlede el-forbrug.

Dermed risikerer CO2-udledningen også at stige, hvis ikke strømmen kommer fra vedvarende energi.

Men problemet er, at hvis virksomhederne får en økonomisk tilskyndelse til at udnytte overskudsvarme, så får de samtidig en mindre interesse i at investere i energibesparelser, mener Christian Poll.

Det er derfor, Alternativet foreslår en certificering, der skal bevise, at virksomheden, altså eksempelvis et datacenter, har taget alle skridt til at bringe sit energiforbrug så langt ned som muligt.

"Så kan det godt være en idé at bruge overskudsvarmen for eksempel i fjernvarme. Men det er en meget svær balance," siger Christian Poll.

Grønnere image




Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) sagde fredag til Ritzau, at han er skuffet over, at de fleste datacentre bliver placeret langt fra fjernvarmenettet.

Det gør det dyrere at bruge varmen fra deres servere.

"Overskudsvarmen er med til at sikre en rigtig fornuftigt måde at bruge energien på, og det bidrager jo også til det grønne image, som en række af datacentrene slår sig op på," sagde ministeren.

Han vil dog ikke blande sig i, hvor datacentrene placerer sig. Og han vil heller ikke stille krav om at udnytte overskudsvarmen.

/ritzau/

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen