Britisk minister: Brexit-aftale er gået i stå kort før mål
Storbritanniens minister for international handel, Liam Fox, melder om stilstand i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Her ses han ved en tidligere lejlighed.
Foto: Aly Song/Reuters
Politik Af
Tæt på målstregen er forhandlingerne mellem EU og Storbritannien ifølge den britiske minister for international handel, Liam Fox, gået i stå.

"Vi er løbet ind i problemer mod slutningen af forhandlingerne," siger han lørdag til tv-stationen Sky News.

Da ministeren bliver spurgt, hvad der vil ske, hvis ikke Storbritannien får sin vilje på de områder, som mangler at blive forhandlet på plads, svarer han:

"Jamen, i så fald er vi måske ikke i stand til at nå en aftale med EU," siger han.

I 2016 stemte et flertal i den britiske befolkning for at forlade EU. Siden da har Storbritannien og EU forhandlet om vilkårene for briternes exit - den såkaldte brexit.

De forhandlinger er blevet en indenrigspolitisk linedans for premierminister Theresa May.

Hun er blevet fanget med en opposition, der enten direkte er imod at forlade EU eller nægter at stemme for hendes forslag til en brexit-aftale, på den ene side.

På den anden side er EU-kritiske medlemmer af hendes eget parti utilfredse med, at hun efter deres mening giver for meget efter for EU's krav og ønsker.

En af de mest prominente kritikere er Jacob Rees-Mogg. Han siger i et morgenprogram på BBC lørdag, at Theresa May ikke har nok stemmer i sit eget parti til at bære hendes forslag til en aftale med EU igennem.

Ifølge Rees-Mogg må May derfor håbe på støtte fra oppositionen.

Mays problemer blev ikke færre fredag, da hendes minister for togtrafik, Jo Johnson, trak sig.

Jo Johnson er lillebror til den tidligere udenrigsminister Boris Johnson, der trak sig fra Mays regering, fordi han mener, at May giver EU for meget i forhandlingerne.

I fredagens opsigelse gjorde Jo Johnson klart, at han mener, at en eventuel aftale mellem Storbritannien og EU bør komme til folkeafstemning.

/ritzau/Reuters

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kapitalfond skyder millioner i hurtigtvoksende norsk frisørgigant: Direktør vil gøre frisørkæde til den største i Danmark

Dansk digital HR-platform rejser tocifret millionbeløb

Trumps Kina-tweets rykker markedet: "Man kan godt have ham mistænkt for at byde ind med positive ting, når markedet går lidt nedad"

BMW 3-serien overgår sig selv: Masser af power og 17 km/l i snit

It-ekspert om sexafpresning: Slet mail uden beviser

Britisk finansminister vil gå af i protest mod Boris Johnson

Sol, sand og en 1,5 billion dollar offshore økonomi: De Britiske Jomfruøer kæmper mod gennemsigtighed

Ugen der kommer: Mays afløser overtager Downing Street 10

S-regeringen vil give alle flygtninge gratis uddannelse