Pape vil dæmme op for spredning af terror på nettet
Vi ved, at internettet spiller en stor rolle for blandt andet terrorgrupper, som bruger internettet aktivt til at sprede propaganda og rekruttere nye medlemmer. Internettet bruges også til at forherlige terrorhandlinger og opfordrer andre til at følge tro
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Politik Af
Når terrorister skal rekruttere nye medlemmer og sprede propaganda, spiller internettet en afgørende rolle.

Det siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fredag under et samråd.

- De seneste terrorangreb i Europa har vist, at netop terrorrelateret indhold har haft stor betydning i forhold til at radikalisere og inspirere såkaldte ensomme ulve til at udføre terrorangreb.

- Det er den tendens, vi særligt er bekymrede for. Internettet muliggør en lynhurtig spredning af materiale til et stort antal brugere uden hensyntagen til tid og sted, siger han.

Samrådet, som Rasmus Nordqvist fra Alternativet havde indkaldt til, omhandler et udkast til en EU-forordning om bekæmpelse af terrorindhold online.

Forordningen forventer EU-Kommissionen at have gennemført inden maj 2019, og den er på et meget tidligt stadie i øjeblikket, siger justitsministeren.

- Ordningen vil, hvis den bliver vedtaget i rådet og parlamentet, få betydning for, hvad der må og ikke må ligge på sociale medier og internettet, siger han.

Bliver forordningen vedtaget i EU, skal private firmaer, der tilbyder platforme for sociale medier, gøre mere, for at sikre at terrormateriale ikke spredes.

Hvis internettjenester eksempelvis modtager et påbud fra en national myndighed om at fjerne indhold, skal det være gjort inden for en time.

Desuden skal tjenesten gennemføre proaktive foranstaltninger, hvis der er en risiko for spredning af terrorindhold på platformen.

- Virksomheden skal efter et påbud redegøre for foranstaltningerne, mod at materialet genuploades. Der skal også redegøres for foranstaltninger for at spore, identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere relateret indhold, siger justitsministeren.

Hvad der skal forstås ved proaktive foranstaltninger, ved ministeren endnu ikke.

- Det er ministeriets opfattelse, at proaktive foranstaltninger ikke er et problem, men det handler om den nærmere forståelse af, hvad proaktive foranstaltninger er. Det er ikke klart endnu.

- Det bliver ret afgørende, og der vil vi under de kommende forhandlinger selvfølgelig sikre, at det ikke forstås, så vi får problemer i forhold til ytringsfriheden, siger Søren Pape Poulsen.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Jan van de Winkel: "Det er et mirakel, at man kan nå over 2 mia dollar i salg efter tre år på markedet"

Formand for fond i ny udbyttesag fortryder investering: "Når man kender den her udbyttefinte, så er det det, der får en til at sige hov"

Analyse: Nu krakelerer Mays brexitaftale - pundet falder kraftigt

Ny udbyttesag: Finanstilsynets formand sad i bestyrelsen for fond brugt i udbyttefinte

Danske fiskere sikret adgang til Storbritannien frem til 2021 - men derfra skal der forhandles

Danskerne får mere ind på lønkontoen: "Det er et tegn på, vi er ude af krisen"

May forsvarer brexitaftale: "Jeg vil ikke påstå, det har været en behagelig proces"

Endnu en fremtrædende brexitprofil trækker sig - May har mistet fire ministre

Aller køber femte - og sidste - rejseselskab i Danmark