USA: Rusland planlægger at ophæve banksanktioner i Nordkorea
Medlemmer af FN's Sikkerhedsråd mødtes torsdag for at diskutere sanktionerne mod Nordkorea. (Arkivfoto)
Foto: Don Emmert/Ritzau Scanpix
Politik Af
USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, siger, at Rusland har planer om at ophæve banksanktioner mod Nordkorea.

Sanktionerne er indført for at sætte en stopper for styrets atomvåbenprogram.

"Det, de er ude på, er at ophæve bankrestriktionerne," siger Nikki Haley efter et lukket møde i FN's Sikkerhedsråd.

Mødet omhandlede netop sanktionerne mod Nordkorea, og Ruslands udsending var også blandt de tilstedeværende.

Nikki Haley tilføjer, at Rusland ikke har overholdt restriktionerne over for Nordkorea.

"Så nu ved vi, hvad deres dagsorden er. Vi ved præcis, hvad de prøver på, og vi vil ikke tillade det," siger Nikki Haley.

Medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd har enstemmigt bakket op om sanktioner, der skal kvæle finansieringen af Nordkoreas atomprogram, siden 2006.

Rusland har ikke kommenteret Nikki Haleys kommentarer efter mødet.

Inden torsdagens møde i Sikkerhedsrådet oplyste Nikki Haley, at Nordkorea har udskudt et møde med USA, der presser styret til at overholde en aftale, som de to lande indgik under et historisk topmøde i juni.

Udskydelsen skyldes ifølge FN-ambassadøren, at Nordkorea "ikke er klar" til drøftelserne.

"Der er ikke tid til at tøve eller tid til forsinkelser eller at prøve at omgå det, der blev aftalt i Singapore," siger Nikki Haley.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og USA's præsident, Donald Trump, blev på et møde i Singapore i juni enige om at arbejde frem mod en atomafrustning af Den Koreanske Halvø.

Det var meningen, at udenrigsminister Mike Pompeo skulle mødes med en nordkoreansk delegation i New York torsdag.

Onsdag meddelte udenrigsministeriet dog, at mødet var udskudt uden at give nogen forklaring.

Forholdet mellem USA og Nordkorea er ifølge Nikki Haley stadig "venskabeligt", og hun forventer, at forhandlingerne bliver genoptaget snart.

/ritzau/Reuters



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Ny pantelåner ser dagens lys: Selv de dyreste adresser i Hellerup kommer i butikken

    Heinz oplevede ketchup-effekt: Væltede ned med 27,5 pct. efter skuffende regnskab og en stævning fra myndighederne

    USA og Kina forlænger forhandlinger - mulig udskydelse af ny told

    Frank Jensen åbner for nye små lejligheder i København

    USA og Kina enige om valutaaftale

    Hovedpersonen i Enron-skandalen er atter en fri mand

    Fem uger til brexit: UK har kun 6 af 40 handelsaftaler klar

    Hårdt brexit kan sende erhvervsgulerod til Holland

    USA's centralbank lover "betydeligt" større balance end før finanskrisen