Trump jubler over midtvejsvalget
USA's præsident, Donald Trump, under et af sine sidste vælgermøder mandag, inden de amerikanske vælgere dagen efter stemte ved midtvejsvalget.
Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Politik Af
På Twitter fejrer præsident Donald Trump det, han betegner som "en stor sejr" ved tirsdagens midtvejsvalg i USA, selv om Republikanerne mistede flertallet i Repræsentanternes Hus til Demokraterne.

"Kolossal succes her til aften! Tak, alle sammen," skriver Trump på det sociale medie.

"Til de kommentatorer eller snakkehoveder, der ikke giver os ordentlig anerkendelse for dette gode midtvejsvalg, bare huske to ord - FALSKE NYHEDER," fortsætter præsidenten.

Trump ventes at sige mere om resultatet af midtvejsvalget på en pressekonference onsdag klokken 17.30 dansk tid, oplyser Det Hvide Hus.

Splittet kongres


Valget, der i vid udstrækning er blevet set som en afstemning om, hvorvidt man er for eller imod Trumps præsidentskab, resulterede i en delt kongres.

Republikanerne øger flertallet i Senatet, mens Demokraterne snupper størstedelen af pladserne i Repræsentanternes Hus.

Trump har i valgets sidste dage været rundt i en række delstater, som han vandt ved præsidentvalget for to år siden, for at samle opbakning til republikanske kandidater.

"De, der arbejdede sammen med mig ved dette utrolige midtvejsvalg og omfavnede visse principper og politikker, klarede sig rigtigt godt. De, der ikke gjorde, siger farvel," skriver han på Twitter onsdag.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambu flyver til vejrs efter FDA-rapport om konkurrentproblemer

Ruslands våbenproducenter overgår Storbritanniens: Stadig langt fra amerikanerne

May på charmeoffensiv i Europa - Samuelsen tvivler på at May kan vende stemningen i parlamentet

Kurator opgiver jagt på Baggers formue

Analytiker: Investorerne tager fejl når de sælger massivt ud af teknologiaktier

Ambu-aktien i stor stigning - konkurrentproblemer kan åbne gigantisk marked

Finansminister Kristian Jensen er frustreret: Vi har brugt tid på de forkerte reformer

Ambu og ISS ryger til tops i et grønt marked

Danica Pension sælger sine svenske aktiviteter for 1,9 mia kr