Regering og DF dropper omstridte besparelser på erhvervsskoler
Finansminister Kristian Jensen (V).
Foto: Ritzau Scanpix
Politik Af
Erhvervsskolerne slipper de kommende år for at skulle finde to procent besparelser årligt på driftsbudgettet, som det ellers var regeringens plan.

I forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag.

- Så er den første delaftale om finansloven på plads. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afskaffe omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne fra 2019, skriver finansminister Kristian Jensen på Twitter.

Dansk Folkeparti havde en fjernelse af omprioriteringsbidraget som et af sine hovedkrav inden forhandlingerne med regeringen.

Allerede, da regeringen præsenterede sit erhvervsskoleudspil i midten af september, efterlyste partiet en anden finansiering end den, regeringen foreslog.

Regeringen vil styrke erhvervsskolerne med to milliarder kroner de kommende år, men næsten tre fjerdedele af pengene skulle komme fra omprioriteringsbidraget og dermed skolernes egne kasser.

Omprioriteringsbidraget blev indført for alle offentlige institutioner i 2015 af Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering.

For at skaffe flere penge i statskassen besluttede man at beskære driftsbudgetterne med to procent årligt.

Det har bestået indtil nu og skulle efter planen også fortsætte.

I regeringens finanslovsforslag kan man imidlertid læse, at man på nogle områder fra og med 2022 planlægger at lade de sparede penge blive på det område, de er taget fra - men ikke nødvendigvis på den enkelte institution.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om størrelse på eventuel bøde i hvidvask-sagen: Amerikanerne kigger på hvad banken har gjort for at rydde op

Kinas præsident om frihandel: At sætte barrierer op er kortsigtet og dømt til at fejle

Advokat for whistleblower inden høring om hvidvask i Danske Bank: Han vidner selvom han ikke får beskyttelse

Fine fornemmelser i Dolomitternes dronning

Nyt spansk bilmærke debuterer i Danmark med 300-hestes SUV

Franskmænd i oprør over stigende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog