Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, er efter et stort stemmetab i delstaten Hessen klar til at opgive formandsposten i CDU.
Det fortæller forbundskansleren mandag på et pressemøde.
Hun skal have gjort sin stilling klar på et møde i partiets øverste ledelse, skriver nyhedsbureauet.
Dermed signalerer hun, at hendes tid som Tysklands store leder er ved at være ovre.
Men hun vil fortsat være Tysklands forbundskansler en tid endnu.
Merkel har stået i spidsen for det konservative CDU siden 2000. Hun har været forbundskansler siden 2005.
Hun har indtil i dag støttet, at formandsposten og kanslerembedet hører sammen.
Ved delstatsvalget i Hessen gik CDU over 11 procentpoint tilbage. Lige så skidt gik det to uger tidligere for søsterpartiet CSU ved delstatsvalget i Bayern.
"Når forbundskansleren siger, at hun ikke er egnet til formandsposten, så må det første, hun spørger sig selv om være, om hun stadig er egnet til kanslerposten," siger Marco Buschmann fra det liberale oppositionsparti FDP.
Det tyske nyhedsbureau erfarer, at Fritz Merz, den tidligere formand for CDU/CSU's fraktion i Forbundsdagen, vil være kandidat til posten som formand.
Han har været Merkels rival, men har i de senere år ikke været meget aktiv i politik.
Formandsvalget vil formentlig finde sted i forbindelse med CDU's landsmøde i begyndelsen af december.
Krisen er lige så stor hos den socialdemokratiske regeringspartner, SPD. Her gik partiet også 11 procentpoint tilbage i Hessen i forhold til det seneste valg i 2013. Partiet blev halveret ved valget i Bayern for lidt over to uger siden.
Mange politiske iagttagere tror, at det kan føre til en sprængning af den store koalition. Det kan resultere i en langvarig politisk krise, som vil kunne få stor betydning for det europæiske samarbejde.
Trods tilbagegangen for CDU i Hessen behøver det ikke at betyde, at partiet slipper grebet om regeringsmagten i delstaten, hvor hovedbyen er Frankfurt.
/ritzau/

Bliv kunde på borsen.dk/blivkunde
Angela Merkel genopstiller ikke ved næste valg i Tyskland

Angela Merkel.
Foto: Markus Schreiber/AP Photo/Ritzau Scanpix
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.
Abonnér:
![]() |
![]() |
![]() |
Andre læser dette lige nu
Børsen anbefaler

- Salgs- og marketingsupporte... JKS a/s
- Filialdirektør til XL BYG -... People & Performance
- Sekretariatschef People & Performance
- Resultatorienteret og karri... JKS a/s
- Senior Sales Executive for ... RISMA Systems A/S
- Epinion is Seeking a Managi... Epinion Global
- Area Sales Manager People & Performance