Endnu et folketingsmedlem fra Alternativet stempler ud
Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix
Politik Af
Flere af Alternativets folketingsmedlemmer har den seneste tid meddelt, at de ikke genopstiller ved næste valg.

I denne weekend blev der føjet endnu et navn til den liste, da Pernille Schnoor også bekendtgjorde, at hun vil lave noget andet fremover.

Hun retter i Jyllands-Posten en skarp kritik af den politiske kultur på Christiansborg, som har haft stor betydning for hendes beslutning.

- Jeg er træt af måden, hvor man forsøger at optrappe konflikter og skabe sensationer på både person- og partiniveau for at få taletid.

- Det er en skueproces for mediernes skyld, siger hun til avisen.

Pernille Schnoor blev valgt ind for Socialdemokratiet i 2015, men skiftede senere til Alternativet. Hun mener, at der hersker en nulfejlskultur i Folketinget, og at der bedrives "voksenmobning".

Hun mener, at de politiske visioner kommer til at være sekundære i forhold til uenigheder om små detaljer i lovtekster.

Og så mener hun ikke, at Alternativet har fået tilstrækkelig respekt for partiets politiske arbejde.

- Jeg synes, jeg er noget af det mest fornuftige menneske i verden.

- Og det er anstrengende, at man så hele tiden bliver set på som en lallende gøgler. Der er skabt en stemning af, at Alternativet er lallende gøglere, siger hun.

Alternativet er med Schnoors udmelding sikker på at udskifte mindst halvdelen af den nuværende folketingsgruppe på 10 personer.

Tidligere har Rene Gade, Josefine Fock, Roger Courage Matthisen og Ulla Sandberg sagt, at de heller ikke genopstiller.

Samtidig stiller Rasmus Nordqvist op til Europaparlamentsvalget og kan derfor ryge til Bruxelles, når der bliver holdt valg til parlamentet i maj næste år.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Aktier: Regnskabsaktuelle ISS steg til tops i C25

    Trumps toldbombe mod biler fra EU er defekt: "Fakta ser ikke ud til at forstyrre Trump"

    Finanstilsynet: Europæisk granskning af rolle i hvidvasksag fortsætter

    24 sømænd får EU til at stramme sanktioner mod Rusland

    Handelsbanken reserverer 172 mio kr til afgående direktør

    Medier: Honda vil lukke fabrik i Storbritannien

    Chefstrateg: Her er tre ting der kan ændre aktiestemningen

    Norwegian sælger nye aktier til spotpris - aktien i stort dyk

    7 MP'er forlader Labour i protest mod Corbyn: "Labours forræderi om Europa står nu klart for alle"