EU afviser Italiens omstridte budget for 2019
Det er første gang, at EU-Kommissionen kræver et budget ændret.
Foto: Christian Lindgren Ritzau/Scanpix
Opdateret kl. 17.25 - EU-Kommissionen afviser Italiens budget for 2019, bekræfter kommissær. Det er første gang, at EU-Kommissionen kræver et budget ændret.

I en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen fremgår, at det budget som Italien har foreslået ikke møder de krav som EU-kommissionen anbefalede den 13. juli 2018. Kommissionen noterer sig desuden, at det foreslåede budget ikke lever op til de målsætninger Italien selv præsenterede i april 2018.

EU-Kommissionen kræver, at den italienske regering præsenterer et nyt budget i løbet af de næste tre uger.
Kommissionen er stærkt utilfreds med, at italienerne planlægger at øge deres offentlige underskud, selv om de i forvejen har en statsgæld, der er mere end dobbelt så stor som reglerne foreskriver.

EU's ministerråd havde bedt Italien om at forbedre budgettet med, hvad der svarer til 0,6 pct. af BNP næste år. I stedet vil regeringen øge underskuddet med 0,8 procent af BNP.

Urealistisk budget

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank hæfter sig ved, at det ofte er sket, at lande ikke helt har fulgt EU's ønsker om opstramninger,

"Men ligefrem at lempe markant, når kravet er en opstramning, er alligevel at stramme den," siger Las Olsen.

"Desuden ser det ud til, at budgettet hviler på urealistiske forudsætninger. Hvert EU-land har en uafhængig finanspolitisk vagthund til at holde øje med regnestykkerne, og det italienske modstykke til de økonomiske vismænd i Danmark har altså fundet afvist-stemplet frem," siger Las Olsen videre.

Pierre Moscovici EU-kommissær for økonomi- og finanspolitik mener ikke, at beslutningen om at forkaste det italienske budget burde komme som en overraskelse for nogen.

"Det foreslåede budget fra den italienske regering repræsenterer en klar overtrædelse og bevidst afvigelse fra de forpligtigelser, som Italien selv har lovet at overholde," siger Pierre Moscovici.

"Vores dør er dog ikke lukket. Vi vil gerne fortsætte den konstruktive dialog med de italienske myndigheder," siger Pierre Moscovici videre.

Bygger på fælles tillid

Valdis Dombrovskis,  ansvarlig for EU's Financial Services og Capital Markets Union, begrunder beslutningen med, at EU's økonomi og stabilitet bygger på et solidt fundament af fælles tillid.

"Det er vores arbejde og pligt at arbejde ud fra et fælles bedste og gensidige forpligtigelser som er taget af medlemslandene. Italiens gæld er en af de højeste i Europa, og de italienske skatteborgere bruger dert samme på at facilitere den gæld som de bruger årligt på uddannelsesystemet," siger  Valdis Dombrovskis og fortsætter:

I det lys ser vi ikke noget alternativ end at bede den italienske regering om at lave et nyt budget for 2019, og vi ser frem til at indgå i en konstruktiv dialog med den italienske regering de kommende uger."

Ydmygende

Afgørende for hvad der videre sker er svaret fra Italiens regering.

"Forskellen mellem parterne er stor, og det vil være ydmygende for regeringen at give efter for kravet, men omvendt har det altså også en høj pris at tage konfrontationen. Renten på statsgælden er nu oppe på 3,58 procent målt ved tiårige obligationer, fordi markedets tillid til, at der kommer styr på gældsudviklingen er lav," siger Las Olsen, der påpeger, at en konfrontation med EU kan undergrave tilliden til den italienske regering yderligere.

"Høj rente er ødelæggende for de offentlige finanser, hvor rentebetalinger allerede fylder lige så meget som hele undervisningssektoren. Der er også en risiko for, at høje renter udløser en økonomisk afmatning i Italien, som så igen vil gøre det endnu sværere at få styr på finanserne. Italiens gæld er simpelt hen så stor, at der ikke er plads til at vrikke ret meget med ørerne, før det går galt," vurderer Las Olsen.

Advarslen til Italien kan dog være godt nyt for danske boligejere.

"For Danmark plejer højere renter til italienerne at betyde lavere renter til de hjemlige huskøbere, som er et sikkert papir sammenlignet med italienske statsobligationer. Men krise i Italien kan næsten ikke undgå at betyde i hvert fald mærkbar afmatning i hele Europa, simpelt hen på grund af landets størrelse. Vi er der ikke endnu, men risikoen er, at det kommer til at koste en solid bid af det danske opsving," siger Las Olsen.


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om størrelse på eventuel bøde i hvidvask-sagen: Amerikanerne kigger på hvad banken har gjort for at rydde op

Kinas præsident om frihandel: At sætte barrierer op er kortsigtet og dømt til at fejle

Advokat for whistleblower inden høring om hvidvask i Danske Bank: Han vidner selvom han ikke får beskyttelse

Fine fornemmelser i Dolomitternes dronning

Nyt spansk bilmærke debuterer i Danmark med 300-hestes SUV

Franskmænd i oprør over stigende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog