Alternativets kulturborgmester trækker sig efter kritik
Niko Grünfeld trækker sig efter kritik af forkerte oplysninger i kulturborgmesterens cv
Foto: Ritzau Scanpix/Sofie Mathiassen
Politik Af
Opdateret 5.27

Alternativets kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, trækker sig som borgmester. Det skriver han i en opdatering på Facebook.

Det sker, efter at Grünfeld har været under skarp kritik de seneste uger for urigtige oplysninger om sit cv og forhold om indretning og ansættelser.

"Min kæreste og mor til mine tre børn er i det sidste stykke tid blevet udsat for ting, som jeg ikke kan acceptere."

"De skal ikke trues, de skal ikke antastes på vores hjemadresse. Desuden skal min person naturligvis ikke overskygge Alternativets grønne projekt," skriver han.

Alternativets gruppe i borgerrepræsentationen vil ifølge Ritzaus oplysninger muligvis allerede torsdag udpege en afløser til borgmesterposten.

Niko Grünfeld, der er medstifter af Alternativet, ville onsdag ikke lade sig interviewe om sin beslutning.

Han var i 2017 partiets spidskandidat til kommunalvalget i København, hvor Alternativet sikrede sig 10,5 procent af stemmerne.

At borgmesteren trækker sig modtages med stor ærgrelse hos Uffe Elbæk, der er politisk leder i Alternativet.

"Det er Nikos egen beslutning," slår han fast.

I sidste uge bragte Radio24syv en artikel om, at Grünfeld i forbindelse med kommunalvalget sidste år i sit cv havde oplyst, at han havde en master i positiv psykologi. Det var dog ikke sandt.

Igen kunne radioen tirsdag i denne uge fortælle, at den nu afgående borgmester i 2015 under folketingsvalget angav, at han havde en kandidatuddannelse i sit cv. Det passede dog heller ikke.

Begge sager har politikeren undskyldt for efterfølgende. Men sent onsdag aften valgte han at gå af.

"Samtidig har de fejl, som jeg har begået - og som jeg har undskyldt for - betydet, at jeg ikke kan fokusere målrettet på den politiske opgave, som jeg har taget på mig, som jeg ønsker," skriver han på Facebook.

/ritzau/

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Larsen er gået bort - 71 år gammel

Analyse: Trumps folk indikerer nye skattelettelser – markedet vender 180 grader

Obligationer giver aktier kraftigt baghjul på afkastet

Slut med Norwegians bank: Flyselskab fokuserer på kerneforretningen

Boligejere kan nu få penge for at låne penge: "Det markerer en absurditet"

Jens Bjørn Andersen: Panalpina har høj kvalitet, men der vil desværre også være ansatte, der mister deres job

Regeringslæk spår grænsekaos ved no deal