Niko Grünfeld om cv-sjusk: Det har skadet Alternativet
Niko Grünfeld (A) vil "lægge sig fladt ned" i forholdet til spørgsmålet om, hvorvidt hans cv-sjusk skal få konsekvenser.
Foto: Sofie Mathiassen / Scanpix
Politik Af
Opdateret kl. 08.21 - Alternativets Niko Grünfeld, der er kultur- og fritidsborgmester i København, kan ikke forklare, hvorfor han har oplyst flere forkerte ting i sit cv.

"Der er ingen tvivl om, at det skader partiet med negativ omtale. Det skader mig og min person primært, fordi det er nogle personlige fejl, men selvfølgelig smitter det af, og det er alvorligt i sig selv," siger han.

Grünfeld ønsker selv at fortsætte som borgmester, men erkender, at "det fortsat bliver diskuteret, om sagen får konsekvenser".

"Jeg reflekterer selvfølgelig over, hvad der skal til. Vi er et parti, hvor vi har nogle dogmer om, at det er ok at lave fejl, også i politik, og nu har jeg begået min største brøler i politik."

"Det her skaber et billede af, at man er utroværdig, og at man ikke går op i detaljerne."

"Jeg håber, at der skal mere til end det her i forhold til, om jeg skal være borgmester. Men det er en snak, jeg skal have med mine kolleger og bestyrelse," siger Grünfeld.

Nu vil han bare "lægge sig fladt ned", forklarer han. Sagen er blevet diskuteret med Uffe Elbæk, Alternativets politiske leder.

"Jeg har meget, der skal genoprettes, og det er et langt træk i forhold til at genopbygge tillid omkring min person," siger han.

Profilen fra Alternativet kom i problemer i sidste uge. Her bragte Radio24syv historien om, at Grünfeld i forbindelse med kommunalvalget sidste år i sit cv havde oplyst, at han havde en master i positiv psykologi. Det passede dog ikke.

Tirsdag i denne uge kunne Radio24syv så fortælle, at Grünfeld i 2015 i forbindelse med folketingsvalget i sit cv angav, at han havde en kandidatuddannelse. Men det passede heller ikke.

"Jeg har ikke bevidst ønsket at komme med fejloplysninger, og de fejl, der er kommet frem, er ikke noget, som fremmer min person. Det ser bare vildt mærkeligt ud, at det ikke er i overensstemmelse med virkeligheden."

"Det kan jeg kun beklage. Det er sjuskefejl, og jeg er ikke gået specielt meget op i uddannelser," siger Grünfeld.

Han kalder det for en "dumhed" og "uskarpt", at han ikke har haft styr på sit cv. Grünfeld lover, at der nu er styr på området. Både på sin egen hjemmeside og på Københavns Kommunes hjemmeside.

Alternativet blev ved kommunalvalget sidste år det tredjestørste parti i København. Partiet fik 31.553 stemmer ved valget i hovedstaden. Det svarer til 10,5 procent.

Dermed sikrede partiet sig en borgmesterpost. Grünfeld var partiets spidskandidat i København.

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Seniorboliger er et overset guldæg for investorer

Annoncørbetalt
indhold af Koncenton

Forsiden lige nu


Industritop: Velfærd må vige for klima

Trump: En aftale med Kina er tæt på, men vi bestemmer

Burger King har lanceret en grøntsagsburger, sådan smager den

Færre passagerer gennem lufthavn med vokseværk: "Det er ikke tilfredsstillende"

Storbank vender rundt - ser renteløft frem til nytår

Medierne på grillen: Er det på tide at pressen skrotter bnp-tal?

Veloxis løfter både top- og bundlinje i tredje kvartal - aktien sendt ned

Markedet lukker: C25 i højeste niveau nogensinde og plus til DFDS