Finansudvalg kræver ministerfirma tjekket efter milliontilførsel
Flertallet i Folketingets finansudvalg kræver tjek af statslig støtte til et e-sportsfirma, hvor uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ejede anparter.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Dansk Folkeparti kræver sammen med venstrefløjen, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) undersøger, hvorfor staten støttede et e-sportsfirma, hvor uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) ejede anparter.

Det skriver jp.dk.

Flertallet i Folketingets Finansudvalg kræver en redegørelse fra erhvervsministeren.

Jyllands-Posten har skrevet, at Brian Mikkelsen (K) som erhvervsminister gav to millioner kroner til e-sportsfirmaet Rfrsh.

Ifølge Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti blev støtten givet i blinde. Tommy Ahlers' anparter blev solgt den dag, da udvalget blev bedt bevilge pengene til virksomheden.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, kalder sagen "usædvanlig" og "meget alvorlig".

"Jeg kan ikke komme i tanke om et fortilfælde, hvor sådan et skridt har været nødvendigt i de 11 år, jeg har siddet i Folketinget, men et flertal i Finansudvalget føler sig ført bag lyset, så det er en meget alvorlig sag," siger han.

I 2017 fik firmaet Rfrsh afslag på offentlig støtte. Så skrev firmaet til Brian Mikkelsen. Året efter fik virksomheden to millioner.

Embedsmænd advarede, fordi Ahlers ejede anparter:

"Hvis han er ejer og kan få en vinding, så kan vi ikke støtte projektet," skrev en kontorchef i en intern mail.

Det undrer Benny Engelbrecht, at politikerne ikke blev advaret.

"Hvorfor er informationen om ministerens ejerskab ikke blev videreformidlet i tide, når der tilsyneladende har siddet en kontorchef i Erhvervsministeriet, der rent faktisk har advaret om, at der kunne være et problem?" siger han.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, mener, at den store fejl ligger i Erhvervsministeriet. Han efterlyser en begrundelse for, at ministeriet gik fra et afslag til at støtte Rfrsh.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Veldrejet junior-Mercedes til den lille familie

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

Manden bag historiens største konefinte: "Jeg har skiftet Mercedesen ud med en 12 år gammel Renault"

Trekking i junglen omkring Chiang Mai: Rå natur i rigelige mængder

Uber får kæmpeinvestering før børsnotering

Efterforsker: Kortslutning kan være årsag til Notre Dame-brand