Kristendemokraterne vil have børnene ud af Sjælsmark
Børn, hvis udrejse ikke har været mulig i otte år, skal automatisk have ophold sammen med deres far og mor, mener Kristendemokraterne.- Vi skal bygge mennesker op, ikke bryde mennesker ned. Det burde være en menneskelig selvfølge, men er det ikke i dage
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Politik Af
En god barndom er karakteriseret af stabile relationer, tryghed og omsorg.

Sådan siger Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, i sin tale lørdag ved partiets landsmøde i Middelfart.

Derfor skal der være bedre balance mellem familie- og arbejdsliv, mener partiet. Blandt andet ved bedre muligheder for at arbejde deltid og op til 30 dages barn-sygedage.

Men for Kristendemokraterne handler det ikke kun om danske børn i danske familier, fastslår Grenov i sin tale. Børn af afviste asylansøgere skal også have gode liv.

- Der sidder lige nu cirka 50 børn på Udrejsecenter Sjælsmark, med så komplicerede sager, at de svært kan udsendes, siger Grenov.

- På under to år har flere pådraget sig posttraumatisk stress under utålelige levevilkår.

Kristendemokraterne mener, at børnefamilierne skal bo uden for Sjælsmark i deres egen bolig. Her skal børnene leve en så normal en tilværelse som muligt, indtil der er fast dato for udrejse.

Børn, hvis udrejse ikke har været mulig i otte år, skal automatisk have ophold sammen med deres far og mor, mener partiet.

- Vi skal bygge mennesker op, ikke bryde mennesker ned. Det burde være en menneskelig selvfølge, men er det ikke i dagens Danmark, siger Stig Grenov.

Kristendemokraterne betegner sig selv som Danmarks familieparti, og Grenov har stort fokus på familier i sin tale. Blandt andet taler han for, at der skal gives dobbelt børnecheck, hvis man bliver mor, før man fylder 30.

Og så skal barselsorloven udvides til 1,5 år.

- Intet barn under to år har bedt om at komme i vuggestue, pointerer landsformanden.

Kristendemokraterne er ikke repræsenteret i Folketinget for tiden. Men partiet har indsamlet tilstrækkeligt med underskrifter til at kunne stille op ved næste valg.

Ifølge Ritzaus vægtede gennemsnit af meningsmålinger, Ritzau Index, ville partiet få 0,8 procent af stemmerne, hvis der var valg nu. Det kræver mindst to procent af de afgivne stemmer at komme i Folketinget.

Valget skal senest holdes i juni 2019.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Medie: SEB hjalp investorer med at plyndre Tyskland

Analyse: Ambu-aktien bristede, lige som formand tog faldskærm på og gevinsten hjem

Løkke efter Danske Bank-skandale: Deltagelse i bankunion giver mere mening nu

Børsen forklarer: Sådan har spekulanter plyndret Europa

Helle Ib: Pas godt på de ansatte - ellers koster det

Jacob Aarup-Andersen på Linkedin efter afvisning som ny Danske Bank-topchef: "Jeg er selvfølgelig skuffet"

Udsigt til flere renteforhøjelser fra Fed sender asiatiske aktier ned

C25 åbner i grønt og trodser dermed de internationale strømninger

Mens du sov: Kritikken vælter ned over Danske Banks bestyrelse