Politik Af
Det er "trist", når dødeligt syge ikke kan få adgang til deres pensionsopsparing på grund af deres overenskomst.

Derfor vil DF's sundhedsordfører Liselott Blixt, se på, hvad der kan gøres politisk for at hjælpe de dødeligt syge:

- Jeg vil undersøge med erhvervsministeren, hvor praksissen står i forhold til loven, og om vi kan gøre noget fra politisk side. Og så håber jeg så sandelig, at de laver overenskomsten om, siger Blixt.

Ifølge Jyllands-Posten nægter flere fagforbund, herunder CO-industri og Dansk Industri, dødeligt syge adgang til egne pensionsopsparinger.

Siden år 2000 har dødeligt syge ellers haft lov til at få pensionen uden at skulle betale ekstra afgift, som ellers er normalen, når den bliver hævet før tid.

De store overenskomstbestemte arbejdsmarkedspensioner har dog konsekvent afvist deres medlemmer indtil videre.

Derfor må pensionsselskaber med firmaordninger, der har ansatte inden for og uden for forbundenes overenskomst, sige nej til overenskomstdækkede, mens andre kan få deres penge ud.

- Jeg undrer mig, for i andre organisationer kan man godt få udbetalt sin pension, hvis man ikke har lang tid at leve i, så man kan bruge sine egne penge.

- Så jeg synes, det er trist, man har en overenskomst, som modsiger det, siger Liselott Blixt.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener ikke, at der kan gøres meget fra politisk hold:

- Set ud fra en sygdoms- og sundhedsvinkel synes jeg, man skal tilstræbe, at der er ens forhold i forhold til muligheder for udbetaling af pension.

- Men hvis det er medlemsorganisationer, er der ikke nogen råderet fra politisk side over det, siger han.

- Jeg synes, det lyder urimeligt, men i kraft af at det er medlemsorganisationer, så er det medlemmerne selv, som bestemmer.

DI og CO-Industri vil ifølge Jyllands-Posten se på reglerne på området.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal

    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Er en 12-cylindret Jaguar en drømmebil eller et økonomisk mareridt?

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    Guldalderens saloner er blevet genoplivet

    I disse lande får du mere for pengene på din ferie

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats