Regeringen og DF vil lade små robotter bringe varer ud
Her ses en selvkørende robot i Beijing. Inden for få år kan små robotter, der leverer mindre varer, komme på fortovene som forsøg i Danmark.
Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Politik Af
Små selvkørende robotter der leverer mad, dagligvarer og medicin lige til døren.

Det kan inden for få år blive en realitet. Således har transportminister Ole Birk Olesen (LA) opbakning fra regeringens og Dansk Folkepartis ordførere til at gå videre med at få udarbejdet en forsøgsordning for små selvkørende robotter.

Det oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Robotterne skal køre i et langsomt tempo på omkring seks kilometer i timen, og de skal køre side om side med fodgængere på fortovet.

I dag må selvkørende robotter ikke bruges på gaden til udbringning af eksempelvis varer, men det skal altså være muligt som forsøg, lyder det.

Forsøgsordningen skal være adskilt fra forsøget med selvkørende biler. Ordningen skal blandt andet sætte regler for forsikring, hastighed, og hvem der har ansvaret, hvis robotten ender i en ulykke

Til Politiken oplyser Ole Birk Olesen, at robotterne ikke er beregnet til levering over længere afstande. Han forventer, at de vil kunne levere varer på en afstand af to til tre kilometer.

- Det er en god ny teknologi, som kan gøre livet lettere og billigere for mange. Det kan eksempelvis være en gevinst for den ældre, der ikke skal hente sin medicin, men bare kan bestille til levering derhjemme, siger ministeren til Politiken.

Ifølge avisen går der dog noget tid, før du kan møde de små robotter på din vej.

Ministeren oplyser, at han vil fremsætte et lovforslag, som skal behandles i Folketinget i løbet af første halvdel af 2019.

Ole Birk Olesen nævner 1. januar 2020 som et bud på en dato, hvor lovforslaget vil kunne træde i kraft.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Skjult gebyrbombe i populære boliglån: 40.000 kr. ekstra over ti år

    Analyse: Bankdronning i hvidvask-tornado

    Markedet lukker: Mærsk sendt til bunds i C25 - Genmab sendt til tops

    USA: Kursfald på frygt for industriopbremsning

    Tour de France på danske veje koster 88 mio. kr.: "Den økonomiske værdi for Danmark er mange gange mere end det beløb, vi skal betale"

    Databøvl og told rammer Danmark ved no deal

    Mærsk taber 18 mia kr i værdi efter 2018-regnskab

    Amerikanske olielagre steg mere end ventet

    Aktier: Svensk storbank tæt på bund i Europa igen