S vil løfte sundhedsvæsnet med en årlig milliard
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Socialdemokratiet fremlægger fredag sit bud på, hvordan det danske sundhedsvæsen skal styrkes.

Under overskriften "Tid til omsorg" gennemgår partiet 13 punkter, som det vil arbejde for at få gennemført.

En del af punkterne har allerede været foreslået tidligere. Således gentages forslaget fra nærhedsudspillet om flere nærhospitaler rundt om i Danmark.

De bliver en slags udvidede sundhedshuse, hvor man vil blandt andet vil kunne få foretaget skanninger, få dialyse- og diabetesbehandlinger og gå til jordemoderkonsultationer.

Et andet punkt kom partiformand Mette Frederiksen (S) allerede ind på i sin tale ved Folketingets åbningsdebat i sidste uge, nemlig ansættelsen af yderligere 1000 sygeplejersker.

Derudover indeholder udspillet et krav om, at nyuddannede læger skal afhjælpe problemerne med lægemangel ved at tvinges til at arbejde seks måneder i almen praksis i et område af landet med dårlig lægedækning.

Og så skal nybagte mødre have ret til at tilbringe to dage på sygehuset eller på et barselshotel, efter at de har født.

Hvis alle 13 punkter bliver gennemført, vil det kræve et ekstra dyk i statskassen på 1,25 milliarder kroner årligt.

Udgifterne skal i høj grad finansieres af det finanspolitiske råderum - altså det overskud, som staten forventes at få de kommende år.

Dog foreslår Socialdemokratiet også, at man forlænger den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale sygedagpenge fra 30 til 40 dage.

Det vil angiveligt spare statskassen for op mod en halv milliard kroner om året.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Skjult gebyrbombe i populære boliglån: 40.000 kr. ekstra over ti år

    Markedet lukker: Mærsk sendt til bunds i C25 - Genmab sendt til tops

    Databøvl og told rammer Danmark ved no deal

    Tour de France på danske veje koster 88 mio. kr.: "Den økonomiske værdi for Danmark er mange gange mere end det beløb, vi skal betale"

    Mærsk taber 18 mia kr i værdi efter 2018-regnskab

    Amerikanske olielagre steg mere end ventet

    Aktier: Svensk storbank tæt på bund i Europa igen

    Analytikere skeptiske over for Genmabs salgsmål i 2019 - men spår topsalg på op til 65 mia kr

    MT Højgaard sætter punktum for annus horribilis