Terrortrussel får regeringen til at forlænge grænsekontrollen
Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix
Politik Af
Grænsekontrollen forlænges i yderligere seks måneder. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den stod til at udløbe 11. november.

Argumentet for forlængelsen er "den alvorlige terrortrussel mod Danmark", oplyser ministeriet.

- Det er lykkedes regeringen at bringe indrejse- og asyltallet ned på et lavt niveau, og det glæder jeg mig over, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.

- Når det er sagt, så er der stadig en alvorlig terrortrussel mod Danmark og et væsentligt pres på Europas ydre grænser.

- Derfor mener regeringen, at grænsekontrollen er nødvendig for at værne om Danmarks sikkerhed, siger hun.

Regeringen har fredag orienteret Europa-Kommissionen og de øvrige Schengenmedlemsstater om beslutningen.

Danmark har haft midlertidig grænsekontrol siden 4. januar 2016. Og den er blevet forlænget flere gange.

Indtil slutningen af 2017 har kontrollen været begrundet i migrationsstrømmene og den manglende kontrol med EU's ydre grænser.

Men EU's migrationskommissær meddelte i løbet af 2017, at den danske kontrol på grund af Schengen-reglerne ikke kunne forlænges efter 12. november 2017.

Men siden åbnede EU-Kommissionen for, at Danmark - og andre medlemslande - kan forlænge kontrollen, hvis den begrundes i terrortruslen.

Og det er den begrundelse, som regeringen har benyttet sig af de seneste gange.

En permanent grænsekontrol er et vigtigt tema for Dansk Folkeparti, regeringens støtteparti.

Grænsekontrollen står dog for skud ifølge DF, hvis regeringens finanslovsforslag for 2019 bliver ført ud i livet.

Der er nemlig ikke afsat penge til at videreføre grænsekontrollen. Det sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl tidligere på ugen.

Det skete i forbindelse med et møde hos finansminister Kristian Jensen (V) om næste års finanslov.

/ritzau/



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Erhvervsstyrelsen gør klar til at lukke 11.000 selskaber i kamp mod hvidvask

Børsen mener: Finanstilsynet har gjort sit arbejde med Jacob Aarup-Andersen, tak

USA: Store aktiefald over hele linjen - særligt teknologi i bund med Netflix som største taber

Trump vil stoppe Kinas syndflod af pakker

Leder med kæft, trit og retning: Rytterne skal vide at Brian Holm bestemmer - ellers falder alt fra hinanden

Tre investeringsbanker involveret i at trække 12,7 mia. kr. ud af den danske statskasse

Amerikansk biotekaktie mere end firedobler sin værdi efter positivt studie

Muligt opkøb af amerikansk sygehusaktie sender værdien i vejret

USA: Rød handel trækkes ned af it - Apple, Amazon, Microsoft, Facebook, Netflix og Alphabet alle nede