Medier: Ministre truer med oprør mod May over toldunion
Foto: Ritzau Scanpix
Politik Af
En række britiske ministre overvejer ifølge flere britiske medier herunder The Guardian at trække sig, hvis premierminister Theresa May aftaler med EU, at Storbritannien forbliver i en toldunion med EU på ubestemt tid.

Ifølge The Guardian blev nøgleministre i forhold til Storbritanniens exit fra EU - det såkaldte brexit - orienteret om Mays position torsdag.

Stik imod et ønske fra en række EU-kritiske ministre i hendes regering har hun ikke tænkt sig at kræve en slutdato for, hvornår Storbritannien forlader en toldunion med EU.

Mays plan er at blive i toldunionen med EU, indtil en handelsaftale mellem EU og Storbritannien er på plads. Derved køber parterne sig tid til at nå en aftale, efter Storbritannien er trådt ud.

Mindst tre ministre er ifølge avisen The Telegraph på nippet til at træde ud af regeringen, hvis May vil indgå det kompromis. Det strider med tidligere udtalelser fra May.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal

    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Er en 12-cylindret Jaguar en drømmebil eller et økonomisk mareridt?

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    Guldalderens saloner er blevet genoplivet

    I disse lande får du mere for pengene på din ferie

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats