Politik Af
Om en måned udløber den midlertidige grænsekontrol for fire EU-lande, herunder Danmark, formelt.

Østrigs regering har netop orienteret Europa-Kommissionen om, at Østrig forlænger kontrollen ved landets grænser med yderligere et halvt år.

Kommissionen bekræfter, at Østrig har sendt en sådan orientering.

Den danske regering arbejder i disse dage på at afklare samme spørgsmål, bekræfter Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Beslutningen om grænsekontrol ligger hos medlemslandet. Men der skal ske en orientering til Kommissionen, som vurderer den fremlagte begrundelse for kontrol trods Schengen-reglerne om åbne grænser.

Danmarks aktuelle kontrolperiode udløber 11. november. Orienteringen skal ske senest fire uger før. Derfor skal kommissionens senest 14. oktober have besked fra den danske regering, hvis kontrollen skal videreføres.

Danmark har haft midlertidig grænsekontrol siden 4. januar 2016. Den er blevet forlænget flere gange.

Den danske regering har de seneste år begrundet kontrollen med "sikkerhedssituationen i Europa" og migranter, som i "betydeligt omfang" flytter fra land til land.

Skulle kommissionen være uenig med Danmark eller andre EU-lande, der ønsker grænsekontrol, indledes en "konsultationsproces med landet og nabolande", fortæller en talskvinde i kommissionen.

/ritzau/



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Medie: SEB hjalp investorer med at plyndre Tyskland

Jacob Aarup-Andersen på Linkedin efter afvisning som ny Danske Bank-topchef: "Jeg er selvfølgelig skuffet"

Analyse: Ambu-aktien bristede, lige som formand tog faldskærm på og gevinsten hjem

Helle Ib: Pas godt på de ansatte - ellers koster det

C25 åbner i grønt og trodser dermed de internationale strømninger

Mens du sov: Kritikken vælter ned over Danske Banks bestyrelse

"Det er så nederdrægtigt, og det er på tide, at Europas politikere vågner op og får stoppet den slags svindel"

Udbytteskandalen vokser: Spekulanter har plyndret Europa for 410 mia

Verden rundt: May klar til at forlænge brexit-forhandlinger til 2020