Trump giver centralbank skylden for stort aktiedyk i USA
Stemningen på Wall Street i New York var anspændt, da det amerikanske aktiemarked lukkede onsdag med store dyk over hele linjen.
Foto: Bryan R. Smith/Ritzau Scanpix
Politik Af
Det amerikanske aktiemarked lukkede onsdag aften med store dyk over hele linjen. Det er det største fald på en enkelt dag i otte måneder.

Flere toneangivende aktieindeks, blandt andet Dow Jones og Nasdaq, endte med et fald på mere end tre procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Faldet rammer aktiemarkedet efter en øget bekymring over stigende amerikanske rentesatser samt USA's handelskonflikt med Kina.

Blandt de aktier, der blev ramt hårdest, var store navne som Amazon, Nike og Microsoft, der faldt med mere end fem procent. Og Apple, Boeing og Facebook tog alle et dyk på fire procent.

USA's præsident, Donald Trump, mener, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, bærer en stor del af ansvaret for onsdagens store dyk på aktiemarkedet.

Federal Reserve har nemlig flere gange i år hævet renten i USA.

"Jeg synes, at Fed (centralbanken, red.) har begået en fejl. Det er alt for stramt. Jeg synes, at Fed er vanvittig," siger Trump til journalister kort efter aktiemarkedet lukkede.

Trump har flere gange brugt succes på det amerikanske aktiemarked som et bevis for, at hans konfrontative kurs i handelskonflikten virker, skriver AFP.

Men onsdagens fald, som er det første i flere måneder, nedtoner præsidenten.

"Det er i virkeligheden en korrektion, som vi længe har forventet, men jeg er dybt uenig i det, som Fed har gang i," siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udviklingen på aktiemarkedet kan desuden skyldes, at investorerne frygter for, hvor indbringende aktierne vil være fremover. Det vurderer chefstrateg i Bloomberg Intelligence Gina Martin Adams.

"Amazon har for nylig annonceret, at de vil øge lønningerne i virksomheden. Facebook bruger store summer på at øge sikkerheden," siger hun som eksempler på tendenser, der kan have påvirket aktiemarkedet.



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal

    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Er en 12-cylindret Jaguar en drømmebil eller et økonomisk mareridt?

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    Guldalderens saloner er blevet genoplivet

    I disse lande får du mere for pengene på din ferie

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats