Minister om 64-årig medarbejders mulige millionsvindel: "Det er et gement tyveri"
Børne- og socialminister Mai Mercado er rystet over, at det er lykkes at begå underslæb, lyder det fra ministeren tirsdag på et pressemøde i sagen, hvor en medarbejder mistænkes for at have svindlet for 111 mio. kr.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Opdateret kl. 13.33 - En mistanke fra en kollega har optrevlet, hvordan en "betroet medarbejder" i Socialstyrelsen angiveligt har svindlet for 111 millioner kroner fra 2002 til 2018.

Kvinden, der har siddet med udbetaling af satspuljemidler, er mistænkt for at have overført penge, der skulle udbetales til projekter, til sig selv.

"Jeg er selvsagt rystet over, at det i så mange år er lykkedes at begå underslæb i den størrelsesorden. Det ser for nu ikke ud til, at projekter er lukket ned på grund af svindlen."

"Men det er penge, der er taget fra de mest udsatte borgere. Det er et gement tyveri," siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) på et pressemøde om sagen tirsdag.

Medarbejderen blev opdaget i en intern kontrol i 2018, der kom efter en revision af 2017.

Ministeren blev orienteret i slutningen af september, og nu er kvinden politianmeldt, bortvist og efterlyst af Bagmandspolitiet internationalt, da hun ikke menes at være i landet.

Den 64-årige mistænkte kvinde har været ansat i 40 år og betegnes som "superbruger". Ifølge TV2 Fyn har hun været ansat ved Tilskudsadministrationen i Odense.

Der er indgivet en konkursbegæring mod hende, og ministeriet forsøger at få så mange penge som muligt tilbage.

Mai Mercado siger på pressemødet, at hun også er rystet og forundret over, at det har været muligt for en medarbejder at overføre så mange penge til sig selv, uden at det blev opdaget.

"Kontrollerne har svigtet i uhørt grad i en årrække. Det skal undersøges til bunds," siger ministeren.

Departementschef i Børne- og Socialministeriet Jens Strunge Bonde fortæller på samme pressemøde, at han også er rystet.

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været rystende at få afdækket denne her sag. Jeg er meget, meget ked af, at en medarbejder har kunnet berige sig selv med midler."

Der er startet en strafferetlig efterforskning, et civilt søgsmål, en ekstern undersøgelse af omfang og metode, en ekstern undersøgelse af ansvar og en intern undersøgelse i Socialstyrelsen.

Hos Venstre fortæller socialordfører Martin Geertsen, at han sjældent har oplevet noget lignende.

"Det ligger helt oppe i toppen af de mest vanvittige sager, jeg har beskæftiget mig med i mine 25 år i politik. Det er et kæmpe beløb, det er lykkedes at stjæle."

"Det må være en meget moralsk anløben person, der svindler netop socialområdet. Det er penge, der kunne være kommet de svageste i landet til gavn," siger ordføreren.

/ritzau/

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Seniorboliger er et overset guldæg for investorer

Annoncørbetalt
indhold af Koncenton

Forsiden lige nu


3F inviterede Linak-milliardær med til ministermøde om arveafgift

Medie: Danske Bank tilbød guld til russiske kunder - tvivl om whistleblower

Dansk sexlegetøj storsælger i Kina på singles day - en måneds omsætning på en enkelt dag

Advarselssignal: Kæmpe kursmæk til amerikanske børsbabyer

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Driftsdirektør forlader Mærsk med øjeblikkelig virkning

Alibaba slog rekorden - solgte for 257 mia. kr. på Singles' Day