Måling: Syv ud af ti finder lønniveauet i toppen for højt
Nets-direktør Bo Nilsson modtog forrige år en halv mia. kr. i forbindelse med børsnoteringen af Nets. Syv ud af ti i meningsmåling finder generelt lønningerne i toppen af erhvervslivet for høje.
Foto: Bax Lindhardt/arkiv/Ritzau Scanpix
Politik Af
Når cheferne i toppen af erhvervslivet får udbetalt løn, er niveauet generelt for højt.

Det mener hovedparten af de adspurgte i en ny meningsmåling, der er foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Således svarer 68,8 pct., at de generelt finder lønniveauet i toppen af erhvervslivet for højt. 19,1 pct. finder niveauet passende, mens kun 0,7 pct. finder det for lavt.

Målingen er foretaget, efter at Socialdemokratiet har foreslået at begrænse de højeste lønninger i erhvervslivet.

Forslaget kom efter flere eksempler på topchefer, der har modtaget store bonusser. Eksempelvis modtog Nets-direktør Bo Nilsson forrige år en halv mia. kr. i forbindelse med børsnoteringen af Nets.

Men selv om syv ud af ti finder lønningerne for høje, er det færre af danskerne, som vil lade politikerne gribe ind.

Kun 45,7 pct. af danskerne i undersøgelsen mener, at politikerne skal begrænse de højeste lønninger. 40,9 pct. vil have politikerne til at blande sig udenom.

Det var i midten af september, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fortalte, at partiet har mistet troen på, at det private erhvervsliv kan regulere sig selv, når det kommer til aflønningen af topdirektører.

Derfor kom partiet med en stribe tiltag, der skal begrænse, hvad en topdirektør kan sætte i banken. Partiet vil blandt andet sætte en grænse for, hvor stor en del af lønnen, der kan være variabel.

"Det står klart, at der er kommet en grådighed og en ubalance i dele af vores samfund og erhvervsliv. Vi ser, at de ikke regulerer sig selv, så nu må vi gøre det."

"For mig handler det om ret og rimelighed. Det prikker til balancen i samfundet, når vi ser eksempler på bonusser, der stikker helt af," sagde Mette Frederiksen.

Som altid er der en statistisk usikkerhed i meningsmålingen. Spørgsmålene i målingen er stillet til 1011 personer fra 26. september til 1. oktober.

/ritzau/

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Byggestandarder kan booste dansk eksport

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Standard

Forsiden lige nu


Nye boligskatter udskudt: Her er vinderne og taberne

Overvismand: Udskudt boligskat kan skabe behov for at stramme reglerne for boliglån

Finansdirektør i Novozymes ser gylden fremtid med høj profit i alle forretningsområder

Thulesen: "Alle gode gaver kan regeringen uddele inden næste folketingsvalg. De trælse regninger venter man med til efter valget"

Mette Frederiksen er klar til ny udskydelse af brexit

Danske Bank-topchef om frygt for massefyringer: "Jeg kan ikke garantere noget som helst"

Analytikere: Nordea vil formentlig skære udbytte med næsten en tredjedel

Gældskaos i skattevæsenet fortsætter: Nyt it-system kan først kradse penge ind om to år

Efter ti måneder: Nu får de første velhaverkunder i Nordea gebyrtal for sidste år