Engell: Lidegaard åbner flanke i lys lue med ny melding
Martin Lidegaard (R) vil have De Radikale til at være mere midtersøgende i dansk politik, og det er ifølge politisk kommentator Hans Engell et angreb på partiets formand, Morten Østergaard.
Foto: Sophia Juliane Lydolph / Ritzau Scanpix
Politik Af
Der er opbakning til Martin Lidegaard (R), der vil have sit parti til at bevæge sig ind mod midten af danske politik i stedet for at stå i et ringhjørne og råbe om kap mod de partier, der vil stramme udlændingepolitikken.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell. Han peger på, at Lidegaard ikke er alene i sit ringhjørne, for folketingsgruppen er delt i to i forhold til spørgsmålet om partiets strategi.

- Selv om Lidegaard siger, at det er alt andet end et angreb, kan det ikke udlægges anderledes, end at han vil føre en meget mere pragmatisk politik.

- Det bunder i en dyb bekymring for, at De Radikale er på vej ud i en lang ørkenvandring, hvor hverken de røde eller blå vil have dem med i en regering, og hvor deres mandater er uden for indflydelse, siger Hans Engell.

Den tidligere udenrigsminister har brugt sommeren på at skrive bogen "Lad os mødes på Midten", der udkommer mandag.

I den forbindelse lancerer gruppenæstformanden budskabet om, at De Radikale bør søge mod midten og mere indflydelse.

Det kan udlægges som et opgør med partiformand Morten Østergaards strategi. Den går på krav om indrømmelser i udlændingepolitikken fra Socialdemokratiet, der i juni kasserede De Radikale som regeringspartner.

- Det afslører en grundlæggende uenighed om De Radikale i forhold til strategien, især i forhold til Socialdemokratiet, siger Hans Engell, som mener, at det er en intern flanke, som åbnes i lys lue.

Bogen og udmeldingen kommer efter De Radikales årsmøde for et par uger siden og forud for et folketingsvalg, som skal afholdes senest i juni næste år.

/ritzau/

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet

Steen Bocian: Der er faktisk forskel på S og V

Stark-topchef har forhandlet hele natten om milliardopkøb: "Vi kommer til at fordoble vores omsætning"

S sætter 0 kroner af til opgør med "fattigdomsydelser"

Ambu-aktie i u-vending: Stort fald trods forrygende start på dagen

Mette F vil banke udgifterne op med 37 mia kr i 2025

Conferize udskifter i bestyrelsen

Jyske Bank indberettede Operation Greed-kunde flere gange til SØIK

DI om Socialdemokratiets masterplan: For lidt fokus på vækst og virksomheder