Erhvervsudvalg inviterer Danske Bank til høring
"Det er afgørende, at offentligheden får fuld kendskab til sagen," siger Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten, som har foreslået høringen.
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Politik Af
Danske Bank får snart mulighed for at forklare sine handlinger i sagen om mulig hvidvask i bankens estiske afdeling over for Folketingets politikere.

Folketingets Erhvervs- og Vækstudvalg har tirsdag vedtaget et forslag fra Enhedslisten om at holde en høring om sagen.

- Sagen om hvidvask i Danske Bank er så omfattende og så alvorlig, at det er afgørende, at offentligheden får fuld kendskab til sagen, siger Rune Lund, der er finansordfører for Enhedslisten.

Han sidder med i en arbejdsgruppe på tre personer, der inden næste udvalgsmøde skal udarbejde et forslag til et program for høringen.

I modsætning til for eksempel USA er ingen forpligtet til at møde op til offentlige høringer og udtale sig under ed.

Men Rune Lund forventer, at Danske Bank dukker op og deler ud af den viden, som man har fået i forbindelse med den interne undersøgelse af aktiviteterne i Estland.

- Folketinget er ganske rigtigt ikke en politimyndighed. Men vi er lovgivere, og det er os, der laver reglerne. Derfor vil vi også gerne have mulighed for at stille spørgsmål til Danske Bank.

- Det vil også give os en fornemmelse af, hvor der skal strammes op - både i forhold til bøder og i forhold til at straffe de ansvarlige, siger han.

Udvalget var tirsdag eftermiddag rent faktisk inviteret ind i Danske Bank til et møde med bankens ledelse, men det efterlod flere spørgsmål end svar, siger Rune Lund.

- Vi fik den forklaring, vi allerede har hørt. De beklager dybt og erkender, at de skulle have grebet ind meget før.

- Men det er stadig uforståeligt, hvorfor banken ikke reagerede på de mange milliarder kroner, der fossede igennem den lille estiske filial, siger han.

Danske Bank er sidst på eftermiddagen ikke bekendt med at have modtaget en invitation til en høring. Men banken stiller sig positivt over for tiltaget. Det oplyser pressechef Kenni Leth i en mail til Ritzau.

- Vi forstår godt, at der er mange spørgsmål til sagen, og vores udgangspunkt er altid at være til rådighed for dialog. Det vil det også være i forhold til en eventuel invitation fra udvalget, siger han.

/ritzau/

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tjener du 800.000 kr om året? Så stor en pose penge får du, hvis du udskyder din folkepension med fem år

JP Morgan: Markedet undervurderer valutamodvind i Novo Nordisk

Flere ældre trækker milliarder ud af råderummet: "Dilemmaet for politikerne er, at der stort set ikke er noget tilbage"

Lars Seier i største satsning siden Saxo Bank: Koster trecifret millionbeløb at opbygge

Michael Friis om Genmab: Aktien er er godt køb i forhold til risiko og gevinst

Genmab-topchef ser kæmpe indflydelse fra studie på selskabet

Borgmester fra Alternativet fanget i nyt rod med cv

Aktieåbning: Genmab stryger til tops - Chr. Hansen starter i bunden af C25 i grønt marked

Niels Lunde: Pas på shitstormen, Ilse Jacobsen