Momsbombe i EU: 1100 mia kr ryger på gulvet
Foto: Scanpix/Lee Jae-Won
Politik Af
Medierne er pakket med nyheder om hvidvask og skattely. Men nu viser nye tal fra EU-Kommissionen, at der bliver tabt astronomiske beløb på gulvet i EU-landene, når det gælder moms.

Faktisk går statskasserne glip af næsten 150 mia euro om året - eller hvad der svarer til 1100 mia kr - i en uskøn cocktail af simpel momssvindel, momskarruseller, konkurser og dårlige skattekontroller.

 Det såkaldte momsgab er penge, der skulle have været i kassen ud fra de transaktioner, der har været, men som aldrig er dukket op.

50 mia euro i svindlernes lommer

"Medlemslandene er blevet bedre til at opkræve moms over hele EU. Det skal anerkendes og roses. Men et tab på 150 mia euro om året i de nationale budgetter er stadig uacceptabelt, især når mindst 50 mia dollar ligger i lommerne på kriminelle, svindlere og sandsynligvis også terrorister," siger Pierre Moscovici, EU's finans- og skattekommissær.

Han fortsætter:

"En markant forbedring kan kun komme, hvis den momsreform, som vi foreslog sidste år, bliver vedtaget."

 Moscovici opfordrer alle medlemslande til at arbejde videre med momslovgivning og kontroller frem mod Europa-parlamentsvalget næste år.

10 mia euro mindre end i 2015

Selv om tabet er oppe på næsten 150 mia euro i 2016, hvor de seneste tal er fra, så er det 10 mia euro mindre end i 2015.

22 ud af de 28 medlemslande har set faldende momsgab, stærkest i Bulgarien, Letland, Cypern og Holland.

Tilsyneladende er momsgabet også faldet en anelse i Danmark, der dog ikke er specifikt fremhævet af EU-Kommissionen.

Til gengæld er momsgabet steget i seks lande: Storbritannien, Irland, Frankrig, Finland, Estland og Rumænien.


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal

    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Er en 12-cylindret Jaguar en drømmebil eller et økonomisk mareridt?

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    Guldalderens saloner er blevet genoplivet

    I disse lande får du mere for pengene på din ferie

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats