Politik Af
USA overvejer en permanent militær tilstedeværelse i Polen efter en anmodning fra Nato-landet, der frygter den russiske bjørn.

Udtalelsen kommer tirsdag i forbindelse med et møde i Det Hvide Hus mellem de to landes præsidenter.

Polen har gentagne gange anmodet om amerikansk tilstedeværelse af frygt for russisk aggression.

- Vi kigger meget seriøst på det, siger den amerikanske præsident, Donald Trump, i forbindelse med mødet, hvor han har besøg af den polske præsident, Andrzej Duda.

Polen har tilbudt op mod to milliarder dollar (knap 15 milliarder kroner) til finansieringen af en permanent amerikansk militærbase. Det skriver flere internationale medier.

- Polen er villig til at yde et meget stort bidrag til USA for at være til stede i Polen. Hvis det er villig til det, er det noget, vi helt sikkert vil tale om, siger Trump videre.

3000 amerikanske soldater er allerede til stede som led i Natos fremskudte tilstedeværelse i øst.

Der er frygt for, at det vil øge spændingerne mellem den transatlantiske forsvarsalliance og Rusland, der ser det som en militær ekspansion.

Foruden sikkerhed skal de to præsidenter tale om handel og energi. Det er Dudas første besøg i Det Hvide Hus.

Trump gentog desuden sin kritik af den planlagte russiske gasledning Nord Stream 2, der skal sende gas fra Rusland til Tyskland uden om de østeuropæiske lande, der frygter at blive udelukket.

Den amerikanske præsident kaldte gasledningen for "latterlig".

/ritzau/

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Hver tredje topchef: Nej til midlertidige flygtninge

Morgenbriefing: Suspekte millioner kørte gennem Nordea og Jyske Bank

Seniorstrateg: Handelskrig er altoverskyggende - gå i defensive aktier

Mens du sov: Saudi-Arabien sender oliepriserne til vejrs - aktierne er blandet

Storbank hæver Danske Bank-anbefaling men sænker anbefaling af Nordea

Hundredevis af suspekte millioner kørte gennem Nordea og Jyske Bank

Sådan vil Margrethe Vestager lede EU

Helle Ib: Lars Løkkes SV-tanke kom lidt klodset fra start