Enighed i rød blok: Klar til at omgøre medieforlig efter valg
Mogens Jensen, medieordfører for S
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Politik Af
Det medieforlig, som tirsdagens spareplan på DR er en konsekvens af, kan blive ændret, hvis rød blok får flertal efter det næste folketingsvalg.

Både Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre er således klar til at omgøre dele af det, hvis magten skifter.

- Vi gik netop ikke med i det medieforlig, fordi vi mener, at man i alt for høj grad skærer ned på vores fælles medieindhold og dansksproget medieindhold, siger Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen.

- Så hvis vi bliver betroet regeringsmagten efter et valg, vil vi forsøge at gennemføre vores mediepolitiske prioriteringer, siger han.

Tirsdag blev public service-kontrakten, der sætter en rettesnor for DR's virke i de kommende år, præsenteret.

Det er en udmøntning af medieforliget og udløber i 2023, men partierne er klar til at kigge på den inden.

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, fortæller, at partiet er klar til at ændre medieforliget "lige på stedet":

- Derfor er vi også glade for, at de partier, som ser ud til forhåbentlig at få regeringsmagten efter et valg, ikke er med i det her forlig og ikke bundet af det.

DR har tirsdag annonceret en spareplan på baggrund af medieforliget, som beskærer DR med 20 procent.

Tre radiokanaler lukkes, antallet af tv-kanaler reduceres med tre, og 375-400 ansatte fyres.

SF vil have et nyt medieforlig som en del af et regeringsgrundlag for en rød-grøn-regering:

- Efter næste valg må et nyt flertal sætte sig ned og blive enige om et nyt medieforlig, hvor vi igen styrker public service, siger medieordfører Jacob Mark.

Radikale Venstre er også klar til at lave et nyt medieforlig, siger partileder Morten Østergaard.

- Det her medieforlig er noget makværk. Derfor skal den økonomiske aftale, medieforliget og public service-kontrakten rives over og forhandles på ny, hvis der kommer et nyt flertal, siger han.

Samme toner lyder fra Alternativet. Medieordfører Rasmus Nordqvist mener dog ikke, at alt indholdet kan rulles tilbage.

- Det kan man ikke, når man sætter sådan nogle store planer her i gang, siger han.

- Men det er klart, at der skal gøres noget for at styrke public service. For jeg synes godt nok, det er trist at se de konsekvenser, forliget har i dag, siger han.

Næste folketingsvalg skal senest afholdes i juni 2019.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere sagt, at valget først kommer i det nye år.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Virksomheder er mindre rentefølsomme end for et år siden

Efter opsigtsvækkende magtkamp: Grundfos får ny formand på toppost onsdag

Symphogen klar til danske børslister efter 12 års tilløb

Saudi-Arabien lover øget olieproduktion - pris i laveste siden august

ATP-boss om svindelmistænkte Macquarie: Håber der er noget selvransagelse et eller andet sted

Medie: Afdøde Khashoggis ligdele er blevet fundet

Atea vinder kontrakt på 720 mio. kr. trods bestikkelsesdom

USA: Røde markeder og regnskabsregn

Trump og Putin ventes at mødes i Paris den 11. november